Jesper Langballe, vil du støtte forslaget fra flere asylcentre, der har ledig plads, om at afviste irakere kan få lov til at flytte ind her?

»Det siger jeg nej til. Jeg ved ikke, hvor den skøre idé er kommet fra, og jeg ved ikke, hvilket problem det skulle løse.

Der rejser en del kosovarer hjem. Det giver bedre plads i udsendelsescentrene. Vi synes ikke, at der er noget i vejen for, at de her store, børnerige familier får bedre plads nu, hvor der er kommet mere plads på udsendelsescentrene.

I Avnstrup og Sandholm asylcentre får børnene også modersmålsundervisning. Det er det, de har brug for den dag, de skal hjem. De skal ikke knytte bånd, der er smertelige at bryde igen.«Men hvorfor vil du ikke være med til at flytte flygtningene, når nu der er halvtomme pladser i Hanstholm og Brovst?

»Det løser ikke noget problem Man skal heller ikke glemme, at det også er arbejdspladser for dem i Hanstholm og Brovst. Men det er menneskeligt at tænke i de baner.«Vil du sætte en øvre grænse, hvor længe man må sidde i et udsendelsescenter?

»En sådan grænse kan man ikke hævde. I langt de fleste tilfælde hænger folk fast efter eget valg. I det øjeblik man sætter sådan en grænse, er det bare et signal om, at så gælder det bare om at blive boende.«

Hvad med alle de børn, der vokser op i asylcentre?

»De tilfælde, hvor familier bor i centrene i fem-seks-syv år er meget beklagelige, men det er forældrene, der har taget børnene som gidsler i et uhyggeligt spil.«