Det kommer til at høvle ned i dag. Ifølge både DMI og TV 2 Vejret, så kan der falde op mellem 30 og 40 millimeter nogen steder. Da gennemsnittet for junis nedbør ligger på 64 mm, kan der altså falde over en halv måneds regn på bare én dag. Og så lige denne pinsesøndag.
Med så megen regn, så vil regnen være af såkaldt skybrudsagtig karakter.
Det er især sjællændere og københavnere, som får mest af de våde varer fra oven.
Der kommer i løbet af dagen opklaring fra vest, men den rammer først de østligste egne sent i aften. Så hvis aftenen står i grill-hyggens tegn, så skal det – i hvert fald i Østdanmarks tilfælde foregå inde under halvtaget.
Temperaturene bliver heller ikke opløftende - 12-16 grader, men med en del blæst, så det føles køligere.