Kaptajn Augusto Pinochet Molina kan vinke sin karriere i det chilenske militær farvel, efter at han åbent har støttet sin bedstefar Augusto Pinochets blodige militærkup i 1973. Under Pinochets begravelse i tirsdags holdt Molina en uautoriseret tale, hvor han kaldte sin bedstefar en stor leder, der havde reddet Chile fra marxismen.
Samtidig kritiserede han de dommere, der undersøgte anklagerne mod Pinochet for forbrydelser mod menneskeheden, for at gå mere op i deres egen personlige berømmelse end i, hvad der var retfærdigt.
Det var for meget for både hæren og regeringen i landet. Forsvarsminister Vivianne Blanlot kaldte blandt andet Molinas tale for »en fornærmelse mod staten«, skriver BBC
Omkring 3.000 mennesker deltog i begravelsen af den tidligere diktator.