Det er måske godt nok, at passagerne i rutefly ikke har frit udsyn til begivenhederne i cockpittet.
I en ny undersøgelse svarer 43 procent af 500 adspurgte piloter, der er medlem af British Airline Pilots, at de er faldet i søvn, mens de har fløjet flyet. Det skriver Daily Mail.
Det er ikke kun de engelske piloter, der er søvnige på deres vagter. Sidste år viste lignende undersøgelser i både Danmark og Sverige, at tendensen er den samme for de nordiske piloter.
Det kaldte tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) for "helt utilstedeligt".
På trods af de opsigtsvækkende tal, er EU i gang med at behandle et forslag, der vil tillade piloter at lande flyveren efter 22 timers arbejde i træk.
Det har Danmark tidligere meldt ud, at de ikke ønsker at støtte. Ifølge de nuværende regler må piloter arbejde 60 timer om ugen, men maksimalt 15 timer i træk.
kilde: Daily Mail