Peter Madsens forsvarer: Han har været udsat for en meget traumatisk oplevelse

Peter Madsens forklaring om Kim Walls død og hans efterfølgende handlinger kan være svær at forstå, siger Peter Madsens advokat, Betina Hald Engmark.
Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark (tv), kan kun gisne om, hvorfor Peter Madsen handlede som han gjorde, da Kim Wall døde om bord på ubåden Nautilus.
Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark (tv), kan kun gisne om, hvorfor Peter Madsen handlede som han gjorde, da Kim Wall døde om bord på ubåden Nautilus. Foto: Sarah Christine Nørgaard og Bax Lindhardt/Scanpix og TT

Det er kun gætterier, erkender advokat Betina Hald Engmark. Men den drabssigtede i ubådssagen, Peter Madsen, kan have foretaget "irrationelle handlinger", fordi han var "udsat for en meget traumatisk oplevelse" i forbindelse med Kim Walls død om bord på ubåden Nautilus.

Det sagde Betina Hald Engmark i DR2-programmet "Ubåddssagen - Forsvarsadvokaten" torsdag aften, skriver BT.

Peter Madsen har i retten forklaret, at Kim Wall døde som følge af en ulykke. Hun blev ifølge hans forklaring ramt af ubådens 70 kilo tunge luge, faldt ned på ubådens gulv og døde kort efter.

- Jeg kan kun gisne. Men det, man skal huske på, er, at min klient jo på det her tidspunkt har været udsat for en meget traumatisk oplevelse. Og min klient holder meget på, og det sagde han også inde i retten, at "skide være med ham - hans liv det er slut, det er fuldstændig ligemeget". Det, der er det vigtige her, er Kim Wall - hendes liv er desværre også slut. Så for ham er der ikke mere tilbage. Det gør jo altså så nok, at han foretager de her meget irrationelle handlinger, som han foretager sig. Og det ved min klient godt, at det kan være svært at forstå, siger Betina Hald Engmark i tv-programmet.

Tirsdag mente dommer Anette Burkø i Københavns Byret, at der er begrundet mistanke om drab, og hun valgte derfor valgt at varetægtsfængsle Peter Madsen i yderligere fire uger.

Ud over varetægtsfængslingen bestemte retten også, at Peter Madsen skal mentalundersøges.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.