En person er fundet død i forbindelse med en brand i et rækkehus i Taulov ved Fredericia. Det oplyser vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
- Vi modtog en anmeldelse om bygningsbrand i villa eller rækkehus klokken 10.29 på Højdedraget i Taulov. Og i den forbindelse er der fundet en person, som er afgået ved døden, siger han.
Der var tale om et rækkehus, og brandfolk fra det lokale beredskab, TrekantBrand, har fået slukket ilden, uden at andre er kommet til skade. Det videre arbejde er nu op til politiet.
- Vi skal have lavet det, vi kalder en findestedsundersøgelse, for at finde ud af, hvad der er op og ned, fortæller vagtchefen.
Politiet skal finde ud af, hvem den afdøde person er, og så skal de brandtekniske eksperter ind over for at kaste lys over årsagen til branden.
Derudover skal retsmedicinske undersøgelser søge at klarlægge årsagen til personens død.
For cirka to uger siden døde en mand i 80'erne i en brand på samme villavej.
Vagtchef John Skjødt siger til TV 2, at der ikke umiddelbart er en sammenhæng, men fortæller også, at der endnu foretages undersøgelser.
- Det er klart, at vi har i tankerne, om der kan være en sammenhæng. Den mulighed kan vi ikke udelukke, siger han til mediet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.