Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
Min kollega fra Socialdemokratiet, Niels Fuglsang, er glad for, at en EU-dom ikke vægter religiøse ritualer over dyrevelfærd. Sådan må han gerne læse den. Men sandheden er, at han twister dommen, der jo egentlig kun konkluderer, at det er en national kompetence at forbyde rituel slagtning uden bedøvelse.
Det, der dog undrer mig mest, er Fuglsangs behov for at sætte dyrevelfærd over religion. Det virker ærligt talt lidt som om, at religion i Niels’ optik er noget andenrangs og noget, der aktivt skal holdes nede, fordi det er af det onde. Noget, der helst skal presses ud af vores samfund og vores hverdag.
Det er jeg fløjtende uenig med ham i. Det er trist, at han åbenbart ikke her evner at forholde sig til religioners ritualer med sammen respekt, som han egen partiformand, statsminister Mette Frederiksen gør det i spørgsmålet om drengebørns omskæring.
I Danmark og mange andre EU-lande er slagtning uden forudgående bedøvelse forbudt. Sådan har det været længe og uden at det er begrundet i, at der nu er indført et hierarki, hvor religion er på vej ned af rangstigen. Men i logisk følge af, at moderne muligheder for bedøvelse heldigvis findes og kan bruges uden at ødelægge ritualets egentlige betydning. Måske nærmest tværtimod. Dyrevelfærd og religion går da hånd-i-hånd og de nationale forbud, der er indført, er - så vidt jeg ved - modtaget med bred accept, hvis man ser bort fra den aktuelle sag fra den flamske del af Belgien, som blev bragt for EU-Domstolen.
Kompas af værdier
Fuglsang udtaler også, at det for dyrevelfærd og demokrati er vigtigt at sikre dyrevelfærden. Over religiøse ritualer må vi forstå. Han henviser til, at en undersøgelse viser, at ni ud af to europæere synes dyr skal bedøves, for de slagtes. Ja, naturligvis - hvem kan være imod det?
Men undskyld mig: Fuglsang bevæger sig her ud på et farligt overdrev, hvor demokrati i form af meningsmålingsdomstole sammen med et kultur- og historiefattigt begrebsapparat overser religioners betydning.
De fleste mennesker, der tror - og dem er vi mange af - ser absolut ingen modsætninger mellem vores måde at tro på og dyrevelfærd eller hvad som helst andet i livet. Tværtimod! Det er netop i vores tro og med vores ritualer, at vi finder ind til vores kompas af værdier, der hjælper os med at navigere nærmere de menneskelige handlinger, der gør godt. For vores familie, vores næste - og for dyr.