“There is something rotten in the State of Denmark”, er et verdenskendt citat fra Shakespeares Hamlet. Da vi danskere gerne praler af vores land og vores mange frontløbere, er det et citat, som bider i forfængeligheden, når vi afsløres i, at alt ikke er helt perfekt hele tiden.
Minksagen er i en liga for sig og fik hurtigt panden på EU Kommissær Reynders til at krølle, da han fik spørgsmål til den på et møde for nyligt med Folketingets Europaudvalg om retsstatens tilstand rundt i medlemslandene. Set fra min stol i Europa-Parlamentet er det uhyggeligt at betragte, hvordan regeringens grundlovsbrud, brug af offentlige myndigheder og medier trækker lovliggørelsen og erstatningssagerne i langdrag med slet skjulte påstande om, at “det er nede i EU, det tager sin tid”. Bevares - Socialdemokratiet er i øjeblikket meget langt fra deres ellers så historiske opbakning til EU. Men alligevel.
Minksagen handler om et helt erhverv og en stor eksport - og verdens bedste avlere. Men mange flere brancher og virksomheder oplever - midt i coronakrisens mangfoldige udfordringer og stemninger - at de skal vente 3-4 måneder på de hjælpepakker, som siden midten af marts i år har været mulige at få hastebehandlet gennem EU-systemet. De lempede statsstøtteregler skal naturligvis overholdes. Forklaringen på de lange ventetider har også hidtil været “noget med dem, dernede i EU”. Hører man til blandt regeringens og støttepartiernes heppekor eller til kredsen af EU-skeptikere, giver det jo god mening. Det skal nok være rigtigt.
Djævlen i detaljen
Det er det bare ikke! Jeg sendte 18. november et brev til kommissionsformand Ursula von der Leyen og Margrethe Vestager, der som bekendt har Det Indre Marked som sit ressortområde. Jeg spurgte bl.a. til godkendelsesproceduren af hjælpepakkerne. Formanden svarede allerede retur 7. december med meldingen om, at den gennemsnitlige svartid er 16 dage! Det er godt nok 15 dage længere end, hvad Vestager lovede at forsøge tilbage i marts. Men alligevel. Det efterlader et sted mellem 2½ til 3½ måneds sagsbehandlingstid et eller andet sted hjemme i Danmark. Nok ikke i virksomhederne, for det er jo dem, der siger, at de har sendt det afsted, de skal, og det er også dem, der har en klar likviditetsmæssig interesse i, at ingen tid spildes.
Djævlen sidder som bekendt i detaljen: I Leyens svarbrev til mig oplyste hun også, at Kommissionen har modtaget 470 ansøgninger om godkendelse af hjælpepakker under statsstøtteloven. 37 af disse er fra Danmark. Med lidt forholdstalsregning springer trolden ud af æsken: For hvorfor pokker er der over dobbelt så mange fra Danmark end gennemsnittet i EU? Godt nok har vi mange forskellige virksomheder og er med i mange internationale brancher, hvilket er et af de afgørende kort i vores hidtil succesfulde eksporthånd, men noget kunne tyde på, at vi har gjort det alt for besværligt for os selv - for virksomhederne, Erhvervsstyrelsen m.fl. - at lave disse ansøgninger.
Måske skyldes det kombinationen af 0-fejlskultur, den legendariske tendens til overimplementering af EU-love og direktiver samt overdrivelsen af sektorspecifikke hjælpepakkeforhandlinger, der går sig godt i mediernes spændingsfelt? Tre forklaringer ingen virksomheder og deres medarbejdere skal finde sig i!
Det er ikke fair
Så vi må have flere fakta på bordet. Rygtet er nemlig, at Danmark sammen med Italien er de to lande - by far - der har designet mange flere hjælpepakker end alle andre EU-lande. Rygtet er, at de andre lande har lavet meget enklere ‘paraply-programmer’, der er også er bredere og derfor nemmere at processe igennem. Dén tanke føjer kun yderligere tyngde til følelsen af den unødvendig magtesløshed mange virksomheder og ansatte bøvler med i øjeblikket. Det er ikke fair.
Derfor har jeg sendt et nyt brev til Ursula von der Leyen i sidste uge, hvor jeg beder hende oplyse antallet af ansøgninger pr. land og den gennemsnitlige behandlingstid pr. land. Jeg har også bedt om Kommissionens vurdering af landenes hjælpepakke-designs og om der fra helikopterblikket ses et behov og konkrete forslag til at styrke og harmonisere hjælpepakkeansøgningerne, så der er lige konkurrencevilkår for alle virksomheder i hele EU og ingen tidsspilde på skriveborde langt væk fra virkeligheden.
Den danske regerings håndtering af Coronakrisen har på mange planer stof til flere historier fra Shakespeares hånd, hvis han skulle rotere rastløst i sin grav. Han skrev som bekendt både om kærlighed og synd. Danmark behøver ikke blive kilden til endnu en ‘rotten story’ - især hvis regeringen tager Kommissionens svar alvorlig. Jeg skal nok sende svaret hurtigt videre, så snart jeg har det.
Pernille Weiss er en dansk sygeplejerske, iværksætter og politiker, som er medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. Foto: Scanpix