Ina Skytte har aldrig haft angst. Men nu er hun begyndt at blive bange. Det er kommet, efter at et pensionsselskab i mere end en måned hemmeligt videofilmede hendes færden i kølvandet på en ulykke.
Flere andre overvågede fortæller Fagbladet 3F om lignende symptomer. Og det er fuldt forståeligt, forklarer professor og ledende overlæge Per Fink fra Aarhus Unversitetshospital.
- Sårbare kan sagtens blive syge af at blive overvåget, siger han.
Han forsker i sammenhænge mellem fysiske og psykiske sygdomme.
- Vi mennesker er forskellige. Nogle ville blive rasende, hvis de opdagede, at de var blevet overvåget. Men andre, der har været syge i længere tid, kan vende sygdommen imod sig selv og blive ramt af selvbebrejdelser om, at de burde tage sig sammen osv. Hvis de så finder ud af, at nogle har mistænkt dem for at lyve, så skubber man til den slags tanker. De kan dermed nemt få det endnu dårligere. Det vil typisk være for eksempel angst, siger Per Fink.
Ina Skytte fik udbetalt 11.500 kr. om måneden for at have mistet mere end 50 procent af sin erhvervsevne ved ulykke. Men pludselig stoppede pensionsselskabet med at betale pengene, fordi de mente, at hemmelige videooptagelser viste, hun var mere rask, end hun fortalte. Hun blev chokeret over at få besked om, detektiver havde fulgt efter hende.
- Overvågning har store konsekvenser. Det gør os ikke mere raske. Vi får psykiske følger og bliver mere syge, siger Ina Skytte og tilføjer:
- Det kan ikke være i orden, at et selskab bruger den slags metoder over for deres kunder. Vi venter på, at sagen kommer i retten, fortæller Ina Skytte.
Inas Skyttes advokat, Brian W. Lassen, hører også om følgerne fra to andre klienter.
- Det mest skræmmende er konsekvenserne af detektivernes hemmelige optagelser. Det får psykiske eftervirkninger hos ofrene, siger Brian W. Lassen.
Brian W. Lassen og andre advokater oplever, at forsikrings- og pensionsselskaber har intensiveret brugen af overvågning til at tjekke arbejdsskadede og andre.
Ina Skytte bor hovedstadsområdet, men overvågningen foregår i hele Danmark. Også i Herning hvor Bjarne Linnet fik stoppet udbetaling for en nedslidt ryg. Det skete, efter et selskab havde filmet ham hemmeligt
- Det er så ubehageligt, at du ikke drømmer om det, når du får at vide, at detektiver er fulgt efter dig, siger Bjarne Linnet til Fagbladet 3F.
Kristine Krabbe Brønager fra Hurup i Thy fik ingen erstatning efter en arbejdsulykke på grund af overvågning.
- Det er vildt ubehageligt, at de har optaget mig, siger hun.
Kristina Krabbe Brønager har senere fået medhold i, at AP Pension ikke kunne smide hende ud af forsikringen.
Professor Per Fink mener, at overvågning kan være særligt slemt for de mennesker, som man skildrer som ”ordentlige”, ”reelle” eller måske ”perfektionistiske”. De føler det specielt krænkende at blive mistænkt for at lyve.
- Det er en belastning at have en forsikringssag kørende. For de sårbare kan skjulte videooptagelser være dråben, der får det til at tippe for dem, så de får psykiske symptomer, siger Per Fink.
Underdirektør Hans Reymann-Carlsen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension siger, at han godt er klar over, at for eksempel hemmelige videooptagelser er meget indgribende. Derfor må selskaber ifølge interne regler kun bruge dem ved alvorlig mistanke, og hvor andre metoder ikke kan bruges.
- Vores kodeks henstiller, at det skal foregå så hensynsfuldt som muligt, og at der skal gives besked til personen efterfølgende. Alternativet er, at vi ikke gør noget i den slags sager, og det er heller ikke i orden i forhold til andre kunder. Vi føler, vi har en pligt til at kontrollere udbetalinger, siger Hans Reymann-Carlsen.
Forsikring & Pension holder ikke øje med, hvad selskaberne foretager sig.
Fagbladet 3F