Det har taget knap 2000 år, men nu har den katolske kirkes overhoved endelig fritaget jøderne for mordet på Jesus.
Ansvaret for Jesus' korsfæstelse ligger ikke hos jøderne som folk, men hos nogle få tempelledere og tilhængere, der fulgte deres bud.
Det skriver Pave Benedikt den 16. i anden del sin bog "Jesus fra Nazarat".
Pavens budskab bliver af jøder verden over betragtet som en milepæl, der kan stoppe hadet mod jøder - den såkaldte antisemitisme.
"Folk, der har overlevet holocaust, ved, at den århundrede-lange anklage mod jøderne som Jesus drabsmænd skabte en hadefuld atmosfære, der dannede grundlaget for den antisemistiske forfølgelse af jøder, som i sidste ende udmøntede sig i holocaust," siger Elan Steinberg fra den amerikanske forsamling af holocaust-overlevende og deres efterkommere ifølge Reuters.
Bogen og de nye toner fra Vatikanet kan ifølge Steinberg føre til en ny og bedre tid mellem kristne og jøder.
Kilde: Reuters