Kravene til morgendagens betjente har nu ændret sig så meget, at det er blevet tid til nye værdier i politikorpset.
Fremover kommer der også bløde varer som selverkendelse, refleksion og personlig udvikling på Politiskolens skema.
Formålet er at give betjentene nye værktøjer til at håndtere tilspidsede situationer.
"Jeg er sikker på, at vi i fremtiden vil sende nogle endnu bedre uddannede politibetjente ud i praktikken," siger vicepolitikommissær Allan Ulvskov Nielsen.
Han er én af de lærere, der har været med til at lægge hænder på den nye politiuddannelse, der træder i kraft til august.
"Træningen i at reflektere vil gøre de kommende politibetjente endnu bedre til at håndtere situationerne. Kravene til politiet ændrer sig hele tiden, og derfor er det vigtigt, at de studerende bliver trænet i altid at kunne tænke videre over en given problemstilling," siger Allan Ulvskov Nielsen.
Han understreger, at den nuværende politiuddannelse også er leveringsdygtig i kompetente betjente. Og han er klar over, at der vil være kritikere, som er bekymret for, om uddannelsen bliver for "langhåret" og "teoretisk".
Politibetjentenes egen organisation, Politiforbundet, er positivt indstillet over for den nye uddannelse, men er også opmærksomme på den nye undervisningsprofil.
"Det er vigtigt, at uddannelsen ikke bliver for teoretisk. Vores uddannelse er i dag fremragende, og der skal fortsat lægges stor vægt på, at eleverne lærer håndværket politi," siger Claus Oxfeldt fra Politiforbundet.
Hvad tænker jeg?
Politiskolen vil nu introducere tværfaglig undervisning. For eksempel skal politieleverne på første modul forestille sig, at de bliver sendt ud til et større færdselsuheld.
De vil blive undervist i hele hændelsesforløbet og skal derefter være i stand til selv at udfærdige en politirapport. Og som noget nyt, skal de så aflevere en "refleksionsrapport" om emnet.
"Det helt nye i uddannelsen er en større vægt på selverkendelse og udvikling. De studerende skal skrive om, hvilke tanker de gør sig i forhold til de pågældende opgaver," siger Allan Ulvskov.
Pas på med filosofi
Men en ting er teori. Noget andet er praksis.
Det erfarede man på sygeplejerskeuddannelsen, da den i 2001 blev ændret fra at være en elevuddannelse til at blive en professionsbacheloruddannelse.
Dengang lød kritikken på, at uddannelsen var blevet alt for teoretisk.
Kort sagt for meget videnskabsteori og filosofi. På bekostning af praktisk undervisning i lægge en forbinding og dosere medicin.
"Sygeplejerskerne talte om et et "praksis-chok". De oplevede, at forskellen på teori og praksis var blevet for stor. Det vil vi for alt i verden undgå," siger vicepolitikommissær Allan Ulvskov Nielsen, der tilføjer, at der i uddannelsesforløbet på Politiskolen fortsat vil blive lagt meget vægt på skydning, anholdelser og andre praktiske øvelser.
"Det er primært metoden og måden at arbejde med indhold på, som bliver anderledes. Ikke indholdet i uddannelsen."
- Som et led i politireformen er politiet i gang med en uddannelsesreform, der betyder, at politiets grunduddannelse fremover vil blive en professionsbacheloruddannelse.
- Rigspolitiet forventer, at den nye uddannelse træder i kraft den 1. august 2010. Den tager fortsat tre år.
- Frem til den 1. maj ansætter Politiskolen politielever på den nuværende uddannelse.
- Adgangskravet for den nye professionsbacheloruddannelse er en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse med mindst tre HF-enkeltfag. Eller faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med disse krav.
- Tidligere skulle ansøgerne ikke have en bestemt uddannelse for at blive politibetjente. Men langt størstedelen af ansøgerne har i forvejen en gymnasial uddannelse.
- Der oprettes nye hold på Politiskolen tre-fire gange om året. Optagelsesprøverne afholdes, når der er ansøgere nok til en prøve.
- Sidste år søgte 2479 om optagelse på Politiskolen. Det er en stigning på 68 procent i forhold til 2008, hvor 1477 havde mod på at blive en del af den danske politistyrke. Der bliver cirka optaget 400 elever om året.
- Der er omkring 11.000 politifolk i den samlede styrke.