Der er nemlig flere journaler, der skal skrives, end der er kapacitet til at lave dem Det betyder, at bunkerne med ufærdige journaler og udskrivningsbreve hober sig op. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
Det går ud over patientbehandlingen, mener formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern.
"Vi kan få en patient til konsultation efter en udskrivelse fra hospitalet uden at vide, hvad der er foregået, og uden at kende den aktuelle medicinstatus. I udskrivningsbrevet kan der jo være en opfordring til, at egen læge skal følge op på det, der er sket på sygehuset. Det vil jo ikke ske, når udskrivningsbrevet ikke når frem," siger han til Jylland-Posten.
Dansk Lægesekretærforening har i en rapport fra 2009 opgjort, at der var 50.000 uskrevne patientjournaler og 30.000 udskrivningspapirer som ventede på at komme af sted til de praktiserende læger.
Og en stikprøvekontrol på 15 hospitaler foretaget lige nu viser, at det kun står værre til.
Kilde: Jyllands-Posten