Der er ikke længere brug for jer.
Sådan lyder det rå budskab fra hospitaler og region til lægesekretærerne, efter det nye it-system Sundhedsplatformen er indført i Region Hovedstaden og mindst 135 lægesekretærstillinger står til at blive nedlagt.
39-årige Jannie Sjøntoft og hendes kollegaer ved reumatologisk afdeling på Rigshospitalet ved endnu ikke, om de bliver en del af en massiv fyringsrunde.
Hospitalernes spareforslag vil først endeligt blive vedtaget, når regionsrådet godkender næste års budget i begyndelsen af oktober.
Indtil da er der kun at vente og forberede sig på det værste, fortæller Jannie Sjøntoft:
- Mange vil blive kede af det. Og der er sikkert også nogle, der vil blive sure og føle sig afmægtige.
Hun og kollegerne har fået at vide af ledelsen, at omkring 20-21 lægesekretærstillinger står til at blive nedlagt på Rigshospitalet. En besked, der blev modtaget med stilhed. Mange var i chok, fortæller Jannie Sjøntoft.
- Det er jo rigtig mange, der lige pludseligt kan få tæppet revet væk under sig. Det er jo vores eksistensgrundlag. For det er jo ikke sådan, at man lige kan gå ud og få et andet job. Der er ansættelsesstop alle steder.
Læger skal selv taste ind
Samtlige hospitaler i Region Hovedstaden er kommet med forslag til, hvor man kan spare på næste års budget som følge af de effektiviseringer, det nye it-system Sundhedsplatformen skulle medføre. Ialt skal hospitalerne finde besparelser for 102 millioner kroner i såkaldte gevinstrealiseringer.
Og da en del af lægesekretærernes opgaver nu overgår til lægerne, der ikke længere skal diktere og i stedet selv indtaste ordinationer og bestillinger, vurderer Rigshospitalet på linje med de øvrige hospitaler i regionen, at en stor del lægesekretær-stillinger kan spares væk.
Men Jannie Sjøntoft er ikke enig i den vurdering.
- Det er vanvittigt. Vores faglighed bliver fuldstændigt negligeret, som om vi ikke har et begreb om, hvad vi foretager os. De tager jo udgangspunkt i, at vi kun skriver. Men det er jo kun 25 procent af vores arbejde, der består af skrivning, fastslår Jannie Sjøntoft.
Hun forklarer, at hospitalets lægesekretærer også tager imod telefonopkald, booker tider, holder styr på databaser og forskningsprojekter, indkalder og registrerer patienter.
Opgaver, der kræver tid og viden, som lægerne ikke nødvendigvis har, mener Jannie Sjøntoft.
Skaber tryghed
Hun tilføjer, at lægesekretæren derudover har en meget værdifuld rolle i forhold til patienten. Det handler om den menneskelige kontakt og om at skabe tryghed.
- Jeg siger goddag til patienterne, når de kommer og farvel, når de går. Jeg sørger for, de har tider med i hånden og jeg tager telefonen, når de ringer ind. Det skaber tryghed, siger Jannie Sjøntoft.
Hun er bekymret for, at især de ældre patienter nu kan se frem til lange telefon-køer og henvisninger til at gå på nettet og booke tider og få svar på spørgsmål.
- Der er rigtig mange, der ikke kan overskue det og har mere gavn af og brug for at få et rigtigt menneske i røret, som kan lytte og hjælpe, siger Jannie Sjøntoft.
Hun forstår slet ikke meningen i, at lægerne nu skal til at bruge tid på administrative opgaver, og dermed have mindre tid til at tage sig af patienterne.
- Der er som at skyde sig selv i foden. Og vi har ingenting at skulle have sagt.