Når familien går i opløsning, kan det være fristende at tage barnet ud af daginstitutionen, så det kan gå hjemme og fordøje følelserne. Men det er ikke en god idé, siger psykolog Lisbeth Lenchler-Hübertz.

»Man skal tænke sig godt om, inden man tager bønene ud, for hvis man selv er kaotisk i sit hoved, kan børnene have brug for at holde fri for det. Dagsinstitutionen og skolen kan udgøre en helle, hvor tingene ser ud, som det plejer,« siger hun.

Vuggestuer, børnehaver og fritidshjem kan sagtens give en tryg base og være med til at få børnene godt gennem skilsmissen. Ofte har institutionerne nemlig erfaring med at hjælpe familier i krise. Derfor skal man bruge dem, når familien går i opløsning, mener Lisbeth Lenchler-Hübertz.

»Personalet kan gå ind og udgøre en sikkerhed for, at det her er der rigtig mange børn, der har oplevet før. De kan give børnene nogle modeller for, hvordan det kan være anderledes,« siger hun.

Giv børnene lov til snak

Især er det godt at bruge pædagogerne, hvis skilsmissen er kommet helt bag på den ene, eller hvis krisen er så stor, at man ikke selv evner at tale med sine børn.

Institutionerne kan også gå aktivt ind og tale med ungerne om de svære emner. For børnene er det vigtigt, at det er en pædagog, de har tæt tilknytning til, som tager snakken.

Trøst er heller ikke altid godt, for det lægger et låg på samtalen. Under alle omstændigheder kræver en snak, at forældrene har givet tilladelse, forklarer Lisbeth Lenchler-Hübertz.

»Ligesom børn er loyale over for deres forældre, når de er sammen med den anden, er de det også i dagsinstitutionen. Så man skal sige, hvis du har brug for at snakke med Mette nede i børnehaven, er det ok med mig. Jeg bliver ikke ked af det . Ellers gør de det ikke.«