Nu kan ægte Harry Potter-fans godt finde soveposen og tålmodigheden frem og stille sig i kø. På mandag begynder nemlig billetsalget til den nye Harry Potter-film. Det blev offentliggjort i dag.
I den femte film om troldmandslærlingen, kommer Harry tilbage på sit femte semester på Hogwarts. Her erfarer han, at trolddomsmiljøet ikke vil erkende, at den onde Lord Voldemort er genopstået. Harry og hans venner, Hermione og Ron, danner Dumbledores Armé sammen med andre elever fra skolen.
I al hemmelighed træner de i forsvar mod mørkets kræfter, så de kan kæmpe kampen mod det onde. Noget de får hårdt brug for.
Filmen får premiere i 101 biografer over hele landet fredag d. 13. juli.