Måske er der en dna-streng, der er så destruktiv og øjeblikkeligt dødbringende, at den er uforenelig med liv og derfor er blevet udelukket af evolutionen.

Det sidder den amerikanske professor Greg Hampikian netop nu og gennemsøger alverdens dna-databaser for at finde ud af. Han leder simpelthen efter dna-kombinationer, som er for farlige til at eksistere i naturen.

»Der må findes dna- strenge, som ikke er kompatible med liv og derfor er blevet udelukket af evolutionen. Der må også være dna-strenge, der er dødelige i nogle organismer, men ikke i andre. Det er de typer strenge, vi leder efter,« siger professor i biologi ved Boise University i USA Greg Hampikian til Nyhedsavisen.

Han forudser, at en af anvendelsesmulighederne ved de dødbringende dna-strenge er som sovende selvmordsmekanismer i genmodificerede organismer som for eksempel bakterier.

»På den måde kan vi stoppe forsøg, der viser sig at være farlige,« siger Greg Hampikian.

De sovende selvmordsmekanismer kan for eksempel blive aktiveret, hvis en genmodificeret bakterie slipper ud af et laboratorium og bliver udsat for, lad os sige, kulde.

Dødbringende sekvenser

Greg Hampikian og hans kollegaer er allerede nået et godt stykke vej med deres undersøgelser, og forskningen er så lovende, at det amerikanske forsvarsministerium har skudt en million dollars i projektet.

Holdet har udregnet alle mulige kombinationer af det, man kunne kalde dna-strenges bogstaver op til et bestemt niveau. Derefter har de krydstjekket disse kombinationer med databaser for at finde frem til de kombinationer, der ikke er der.

Som Greg Hampikian formulerer det, så leder de efter nålen, der ikke er i høstakken. De har indtil videre fundet 86 kombinationer, som aldrig har været i mennesker og 60.000 sekvenser, der aldrig har været i nogen organisme.

»Vores fund repræsenterer den største samling af potentielt dødbringende sekvenser nogensinde,« siger Greg Hampikian.

Kunstig dræbervirus

Selvom man nemt kan forestille sig, at de ikke-eksisterende dna-strenge kunne skabe rene dræbervæsener, hvis man gjorde organismen immun over for den skadelige syre i sekvensen, så er det ikke sandsynligt.

»Det er utroligt svært at skabe genmodificerede dræbervira, det er naturen langt bedre til,« siger den danske professor i molekulær biologi ved Syddansk Universitet, Karsten Kristiansen.

Ud over at anvende den dødbringende dna som en sovende selvmordsmekanisme i genmodificerede organismer, regner Greg Hampikian med at bruge strengene som identifikationsmærker.

»Dna-strengene kan bruges som unikke genetiske identifikationsmærkninger, som vi kan forbinde med dna fra mulige kriminelle i forbindelse med kriminalsager, så dna-prøven ikke bliver forvekslet med en anden,« siger Greg Hampikian.