Carl-Johan Dalgaard, der er overvismand i Det Økonomiske Råd, mener ikke, at der er nogen varig effekt ved at afskaffe en helligdag - formentlig store bededag - sådan som SVM-regeringen ellers har planer om.
Det siger han til Jyllands-Posten.
Det ekstra arbejdsudbud, som afskaffelsen af en helligdag skal skaffe, er nemlig kun midlertidigt, lyder det fra overvismanden.
- Hvor meget vi arbejder er en konsekvens af på den ene side tilskyndelsen til at arbejde – løn, skat osv. – og på den anden side vores præferencer – altså hvor meget lyst man har til at holde fri.
- At fjerne en helligdag påvirker hverken tilskyndelser eller præferencer, så jeg kan ikke se, at det skulle betyde noget på længere sigt.
- Det er klart, at her og nu kan det godt have en effekt. Men gradvist vil man se, at vi hver især tilpasser os, så man får den arbejdstid, man ønsker, siger Carl-Johan Dalgaard.
Ifølge regeringen vil afskaffelsen af en helligdag øge arbejdsudbuddet med omkring 8500 fuldtidspersoner.
Forøgelsen vil ifølge regeringen være permanent og give i omegnen af tre milliarder kroner ekstra i statskassen årligt.
At arbejdsudbuddet stiger, betyder at den årlige arbejdsmængde stiger med et givent tal - i dette tilfælde 8500. Det skal skaffe ekstra penge i form af skatter og øget produktion.
Men det er langt fra sikkert, at det vil falde sådan ud, mener Carl-Johan Dalgaard.
Det kan eksempelvis være, at en person, der før har taget ekstraarbejde, ikke længere vil arbejde over, hvis en helligdag afskaffes.
Derfor vil nettoresultatet være mindre, end det ellers var tænkt, vurderer overvismanden.
Finansministeriet er uenig med Carl-Johan Dalgaard i, at effekten vil aftage i løbet af årene.
- Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på længere sigt.
- Finansministeriet er dog ikke bekendt med empiri, der illustrerer, om og hvor hurtigt arbejdsudbudsvirkningen eventuelt aftager, og det lægges derfor beregningsteknisk til grund, at effekten er varig, skriver Finansministeriet i et svar til Jyllands-Posten.
I regeringsgrundlaget lyder det, at SVM-regeringen vil afskaffe helligdagen, fordi udgifterne til Forsvaret vil stige de kommende år.
Det skyldes, at Danmark år for år vil arbejde sig i retning af at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på netop Forsvaret.
Siden da er regeringens budskab om, hvad de eventuelle ekstra penge skal bruges til, dog skiftet en smule.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtalte torsdag i flere interview, at pengene også skal være med til at finansiere psykiatri, børne- og ældrepleje samt klimaforbedringer.
Søndag lød det også fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at den sløjfede helligdag skal være med til at finansiere samfundet på "den lange bane".
/ritzau/