Torsdag drager de britiske politikere igen i Underhuset for at diskutere landets vej ud af EU - det såkaldte brexit.
Dagen forløber således, at regeringen fremlægger en dagsorden. Herefter står det medlemmerne frit for at komme med forslag til ændringer.
Formanden for Underhuset, der hedder John Bercow, vælger herefter, hvilke ændringsforslag, der skal til afstemning.
Dagen kommer som udgangspunkt ikke til at indeholde en afstemning om en færdig aftale med EU. Ingen af afstemningerne er bindende for regeringen.
Her er et overblik over nogle af de punkter, som politikerne skal forbi:
* Regeringens dagsorden.
Onsdag er der opstået en lidt uventet modstand mod regeringens foreslåede dagsorden.
Den erklærer, at regeringen fortsætter den retning, som et flertal i Underhuset stemte for 29. januar.
Den 29. januar debatterede Underhuset den aftale, som Storbritanniens regering har indgået med EU.
Det, der tiltrak sig mest opmærksomhed, var en vedtagelse af, at regeringen kunne søge en genforhandling med EU om den del af aftalen, som omhandler Nordirland.
Men en gruppe på omkring 50 konservative parlamentsmedlemmer har opdaget, at Underhuset 29. januar også vedtog en anden udtalelse.
Det var en symbolsk udtalelse, hvori et flertal afviser at forlade EU uden en aftale. Men det tæller ifølge de utilfredse konservative derfor også med som regeringens retning.
Det vil ifølge kritikerne fjerne EU's incitament til at give flere indrømmelser til Storbritannien.
Dermed kan regeringen komme i mindretal allerede inden ændringsforslagene, hvis oppositionen og de utilfredse konservative enstemmigt stemmer imod regeringens dagsorden.
* Undersøgende afstemninger.
Det konservative medlem Ken Clarke har afleveret et ændringsforslag, der vil have Underhuset til at gennemføre en række undersøgende afstemninger. Afstemningerne skal afsløre, hvilke løsningsmodeller der nyder størst opbakning.
* Ny folkeafstemning.
Geraint Davies, der er medlem af oppositionen, har et mere omfattende forslag. Blandt andet vil det opfordre regeringen til en række indrømmelse, som skal overtale medlemmer af oppositionen til at stemme for regeringens aftale med EU.
Den ene indrømmelse er at udskyde Storbritanniens exit fra EU, der i dag er sat til 29. marts.
Herunder vil han pålægge regeringen, at udskrive en folkeafstemning, hvor befolkningen skal vælge mellem regeringens aftale med EU og at forblive i EU.
* Oplyse om konsekvenser.
Det konservative medlem Anna Soubry vil pålægge regeringen at fremlægge udregninger over, hvad konsekvensen for britisk erhvervsliv bliver ved at forlade EU uden aftale.
* Deadline 26. februar.
Labour-medlemmet Yvette Cooper har fremlagt et forslag om, at Underhuset inden 27. februar skal stemme om en revideret udgave af aftalen mellem regeringen og EU. Ellers skal regeringen den dag erklære, at der ikke længere er en aftale med EU.
Kilde: The Guardian.
/ritzau/