OVERBLIK: Forstå budgetkrisen i USA
Mere end 800.000 statsligt ansatte i USA får i øjeblikket ikke løn for deres arbejde eller er sendt på ufrivillig orlov. (Arkivfoto) Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Kampen om budgettet for 2019 har udviklet sig til en nervekrig mellem Donald Trump og Demokraterne.

Siden 22. december 2018 har dele af den amerikanske regering været lukket ned.

I en måned har ministerier, styrelser og offentlige institutioner ikke udbetalt løn eller ydet service til borgerne, fordi Kongressen og præsident Donald Trump ikke kan blive enige om USA's statsbudget for 2019.

I måneder har Demokraterne og Republikanerne i Kongressen forhandlet med Trump om budgettet, men præsidenten kræver, at det indeholder finansiering af en grænsemur til Mexico til i alt 5,7 milliarder dollar.

Demokraterne overtog i januar flertallet i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

De afviser at stemme for et budget med penge til grænsemuren. Forhandlingerne er derfor indtil videre endt uden en aftale.

Den delvise nedlukning af landet har haft følgende effekter:

* Mere end 800.000 statsligt ansatte i USA får i øjeblikket ikke løn. De er enten tvunget på arbejde eller på orlov.

* 9 ud af 15 ministerier og en lang række andre myndigheder er helt eller delvist lukket. Det går blandt andet ud over national sikkerhed, politi, offentlig transport, parker og museer.

* Finansieringen af de resterende 75 procent af de offentlige myndigheder ligger fast frem til efteråret 2019 som følge af det budget, der trådte i kraft i oktober.

Donald Trump har udtalt, at han ikke ser noget problem i at fortsætte budgetkrisen, hvis det i sidste ende giver penge til muren.

20 gange i amerikansk historie har en budgetkrise ført til en hel eller delvis nedlukning. Før den nuværende var den længste nedlukning i 1995 under præsident Bill Clinton. Den varede i mere end tre uger.

Kilder: CNN, Politico, Reuters, Washington Post, MSNBC.

/ritzau/

/ritzau/