Jakob Ellemann-Jensen er lørdag blevet valgt til formand for Venstre på partiets ekstraordinære landsmøde i Herning Kongrescenter. Han er dermed den 11. formand for Venstre siden 1929.
Den 45-årige formand anses af mange Venstre-folk for at være den person, der kan samle partiet efter de senere års splittelse, der for nylig fældede såvel formand Lars Løkke Rasmussen som næstformand Kristian Jensen.
Han er blevet kaldt pragmatisk, vellidt og retorisk begavet. Men hvilken politisk linje vil Ellemann-Jensen, som i den brede offentlighed stadig er forholdsvis ukendt, tegne, og hvor står han ideologisk?
Her er nogle af hans svar fra tidligere udtalelser og interviews og fra hans tale på partiets ekstraordinære landsmøde:
* Om partiet:
- Venstre hører hjemme i den borgerlige familie. Jeg kommer ikke til at gå til valg på en SV-regering. Venstre skal stå i spidsen for en borgerlig-liberal regering. (Jyllands-Posten, september 2019).
- Jeg kommer ikke med de hellige liberale tavler. Vi er en gammel bevægelse. Vi har ikke brug for at starte forfra med et nyt politisk projekt. Nærmere at søge tilbage og mærke efter, hvilke mennesker vi repræsenterer, og hvad vi er rundet af. (Jyllands-Posten, september 2019).
- For jeg synes ikke, at der bør herske tvivl. Venstre er et borgerligt-liberalt parti. Og Venstres formand bør være den naturlige statsministerkandidat i det borgerlige Danmark. (Tale på landsmøde september 2019).
* Om brugerbetaling:
- Der er mennesker, som går til læge uden at fejle noget, og det har en omkostning. Derfor er jeg absolut ikke modstander af tanken om en symbolsk betaling ved lægebesøg med undtagelser for blandt andre kronisk syge og socialt udsatte. (Som udviklingsordfører til Berlingske, november 2011).
Nuværende næstformandskandidat Ellen Trane Nørby i samme interview:
- Hvis man hæver brugerbetalingen, indfører man en ekstra skat og gør det dyrere at være dansker. Det går vi ikke ind for.
* Om miljø:
- Jeg har en grønnere profil, end vi har været vant til. Jeg er glad for at være i skoven. Jeg er tidligere storbymenneske, før jeg flyttede ud i skoven. Så du kommer til at se et måske lidt grønnere aftryk. (Som miljø- og fødevareminister til Ritzau, maj 2018).
- Vi kan og skal passe på klimaet, miljøet og gode danske arbejdspladser. De ting er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod.Og Danmark skal gå foran for at vise vejen. Men vi skal ikke gøre det på bekostning af resten af verden. (Tale på landsmøde september 2019).
* Om kønsopdelt svømning og frikadeller i daginstitutioner:
- Vi må ikke tage misforståede hensyn. For eksempel i forhold til kønsopdelt svømning, hvor man af hensyn til foreningslivet gerne vil have de her mennesker ind. Det forstår jeg godt. Men vi risikerer at foregøgle de mennesker, at det her samfund indretter sig efter nogle normer, der kommer hertil i stedet for, at de mennesker indretter sig efter de normer, der er i samfundet. Det sidste må være gældende (Jyllands-Posten, september 2019).
* Om EU:
- Vi skal vende tilbage til en mere positiv og proeuropæisk måde at se på hele projektet. (Som vikarierende EU-ordfører til Berlingske, november 2011).
* Om sit partiskifte fra Venstre til Ny Alliance i 2007:
- Venstre var begyndt at læne sig for meget op ad Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken. Nok er nok-tanken appellerede. (Som folketingskandidat til Fyens Stiftstidende, marts 2010).
* Om udlændingepolitik:
- Dansk Folkeparti har været dygtig til at markedsføre det, som om integrationsproblemer er samfundets vigtigste, og det skal man holde op med. Jeg er imod den opdeling i dem og os. Vi bor i Danmark, vi er alle sammen danskere, og vi vil gerne have det til at fungere. (Som folketingskandidat i Odense til Ritzau, juli 2011).
* Senere om samme emne:
- Vi har i denne regeringsperiode gennemført mere end 40 stramninger af udlændingereglerne. Dansk Folkeparti har langt større chancer for at få gennemført sin politik sammen med Venstre end med Socialdemokratiet. Det er jeg helt sikker på, at de også er enige i. (Som politisk ordfører til Ritzau, februar 2017).
- Jeg ser ikke umiddelbart et behov for flere stramninger på udlændingeområdet. (Jyllands-Posten, september 2019).
- Hvis vi skal bevare sammenhængskraften og i øvrigt også give mulighed for en velfungerende integration, hvor de, der er kommet hertil, får en chance for at få Danmark ind under huden, så er det afgørende, at der er styr på antallet af asylansøgere og familiesammenføringer. (Tale på landsmøde september 2019).
* Om sit ideologiske ståsted:
- Jeg er liberal, men ikke liberalist. Maskeringsforbuddet er et eksempel. Jeg synes, at folk må gå klædt, som de vil. Men jeg synes også, det er et problem, hvis man maskerer sig og afskærer sig fra samfundet. Er det liberalt at sige, at folk ikke selv må bestemme det? Nej, det er det ikke. Er det fornuftigt? Ja, det er det. (Jyllands-Posten, september 2019).
* Sagt om Jakob Ellemann-Jensen:
- Man kan sige, at han har en midterposition i partiet. Han står måske et andet sted end Inger Støjberg i værdipolitikken, men begge fløje kan lide ham. (Politisk journalist Hans Mortensen, Weekendavisen, til dagbladet Information, august 2019).
- Jakob Ellemann er ubundet af alle alliancer. Han er den perfekte formand på et forfærdeligt tidspunkt. Men han er også politisk så ubeskrevet, at alle kan have forhåbninger om at se deres ønsker opfyldt med ham som formand. Man leder forgæves efter markante og velgennemtænkte synspunkter fra hans hånd. (Arne Hardis, politisk redaktør på Weekendavisen, til Ritzau, september 2019).
- Hvis Jakob Ellemann-Jensen skal være en stor politisk leder, skal der være et tydeligt politisk projekt, der driver ham. Og det har jeg svært ved at se, hvad er. (Politisk kommentator Jarl Cordua, der er medlem af Venstre, til dagbladet Information, august 2019).
- Han har forbløffende hurtigt skaffet sig næsten fuldstændig opbakning i partiet uden rigtigt at skulle slås for det. Har Ellemann de lederegenskaber og den brutalitet, der også skal til for at kunne være politisk leder? (Politisk kommentator Kristian Madsen, Politiken, september 2019).
/ritzau/