Ritzau
Opdateret kl. 15:13
Siden 1. august, hvor det blev muligt, har "godt" 16.000 søgt om tidlig pension, kendt som Arne-pensionen. Det skriver Beskæftigelsesministeriet.
Retten til tidlig pension var et af Socialdemokratiets store valgløfter og blev vedtaget i Folketinget i december 2020. De første kan udnytte retten fra 2022.
- Antallet af ansøgninger fra ordningens opstart pr. 1. august bekræfter mig i, at der har været behov for vores aftale om tidlig pension.
- Jeg er stolt af, at vi fandt en løsning for dem, der har haft meget lange arbejdsliv, så de kan gå fra, før de er slidt helt ned og fortsat har livskvalitet i pensionsalderen, skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i meddelelsen.
Retten til tidlig pension gælder for personer, der har været op til 44 år på arbejdsmarkedet og er mindst 61 år gamle. De kan søge om at kunne gå på pension tre år før folkepensionsalderen.
Hvis man har været henholdsvis 43 og 42 år på arbejdsmarkedet kan man søge om at gå to eller et år tidligere på pension.
Ifølge pressemeddelelsen har en tredjedel af ansøgere søgt om at gå tre år tidligere på pension.
Det fremgår også af pressemeddelelsen, at der forholdsmæssigt er flest ansøgere om at kunne trække sig tidligere tilbage i Morsø, Frederikshavn og Billund mens der er færrest i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm.
Da aftalen blev indgået vurderede Beskæftigelsesministeriet, at 41.000 personer ville få ret til tidligere pension fra 2022, hvor af langt hovedparten ventedes at være ufaglærte eller faglærte arbejdere.
- Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster, skrev ministeriet.
Retten til tidlig pension, hvis de forventer fastholdes, vil koste 2,3 milliarder kroner i 2022 stigende til 3,4 milliarder kroner i 2025.
/ritzau/