To gamle kammerater fra det berømte 80'er-landshold kan snart blive genforenet.
I hvert fald hvis man skal tro Ekstra Bladet, der mener at vide, at Frank Arnesen vil hive den danske landstræner Morten Olsen med sig til Hamburger SV.
Arnesen tiltræder som sportsdirektør i det nordtyske til sommer og er for længst gået i gang med at lede efter den træner, der skal føre Hamburger til tops i europæisk fodbold.
Morten Olsen skulle ifølge Ekstra Bladets mediekilder i det tyske have mødtes med Arnesen i Dubai for et par uger siden, hvor Chelsea-bossen var på ferie med familien.
Her kunne de i ly for pressen snakke om fremtiden i den tyske klub.
Morten Olsens nuværende arbejdsgiver, DBU, afviser, at de vil lade Morten Olsen smutte, før han som planlagt stopper til næste sommer.
Kilde: EB