De svenske og norske lønninger er langt foran de danske, viser nye tal fra OECD. Det skriver Mandag Morgen.
I perioden fra 2005-2016 har de offentlige lønstigninger i gennemsnit ligget på 0,7 procent om året herhjemme. I Norge er de offentligt ansatte steget 2,4 procent, mens tallet i Sverige ligger på 2,1 procent.
Faktisk er det kun de offentlige lønninger i Belgien, Schweiz, Italien og USA, der ligger lavere end Danmark, når det gælder udviklingen i realløn.
I Danmark har der siden 1983 været en reguleringsordning, hvis formål er at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling i den offentlige og private sektor.
Ifølge Postdoc. og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, er den danske reguleringsordning en del af forklaringen på, hvorfor lønstigningerne i Norge og Sverige har været større end herhjemme.
- I Norge, Sverige og Finland har man ingen reguleringsordning, som vi har i Danmark. Det betyder, at fagbevægelsen i disse lande har haft bedre mulighed for at forhandle gode overenskomster hjem for de offentligt ansatte end i Danmark. Det har ikke været givet på forhånd, at de offentlige lønstigninger ikke måtte overstige de private, og det har man udnyttet i de øvrige nordiske lande, siger Laust Høgedahl til Mandag Morgen.
Ikke et tema
Laust Høgedahl understreger, at fagbevægelsen herhjemme generelt har været mere discplineret, end i de andre nordiske lande på grund af reguleringsordningen. Det er kommet til udtryk ved, at kravene fra lønmodtagerside generelt har været beskedne - noget, der er kommet samfundsøkonomien til gavn, siger Laust Høgedahl.
Reallønsfremgangen har været en af de helt store knaster i de nuværende overenskomstforhandlinger for de ansatte i staten, regionerne og kommunerne. Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra FAOS på Københavns Universitet vurderer, at tallene fra OECD ikke er et tema i de verserende overenskomstforhandlinger.
- At sammenligne reallønsudviklingen for offentlige ansatte i forskellige lande er ikke et tema i de nuværende overenskomstforhandlinger, men det giver en ny viden, som kan bruges i det samlede billede, siger Mikkel Mailand til Mandag Morgen, der desuden peger på, at finanskrisen ramte hårdere i Danmark end i Sverige og Norge, hvilket også hører med til forklaringen på lønstigningerne.
Forhandler: Kig på den danske model
Formand i Dansk Sygeplejeråd og forhandler for de regionalt ansatte, Grete Christensen, fortæller, at man er opmærksomme på lønstigningerne i de andre nordiske lande. Hun bekræfter, at det ikke er tal, der er taget med til forhandlingsbordet.
- Vi kigger på, hvordan de forhandler lønninger i de andre nordiske lande sammenlignet med i Danmark. De andre nordiske lande har aldrig oplevet en situation med så omfattende lockoutvarsler. Arbejdsgiverne i Norge og Sverige er også noget mere generøse, hvor vi herhjemme har reguleringsmekanismen, der sørger for, at det offentlige aldrig kan blive lønførende. Den bør de danske arbejdsgivere være glade for, siger Grete Christensen til Avisen.dk.
Hun henviser til forskning lavet af Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet, der viser, at Danmark er det land, hvor den siddende regering har de bedst mulige betingelser for lovindgreb som et middel til at afslutte arbejdsmarkedskonflikter.
Det betyder ifølge Grete Christensen, at det er nærliggende at kigge på, om arbejdsgiverne har for meget magt i 'den danske model'.
- Der skal kigges på modellen for at sikre, at systemet fremadrettet bevarer styrken ved, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne forhandler løn på det offentlige område. Den model må man ikke sætte over styr. Hvis du ser på lockoutvarslerne, er der tale om en magtdemonstration, der slet ikke er i proportion med, hvor mange vi har udtaget til strejke, siger Grete Christensen til Avisen.dk.
Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet har overfor Avisen.dk givet udtryk for, at den danske model i disse dage er 'til eksamen'.