Tidligere skolelærer: Lærere bør ikke deltage i lønkamp

Det kan ikke være rigtigt, at børnene skal tages som gidsel i en konflikt, som lærerne slet ikke burde være en del af, mener tidligere skolelærer Jens Kristian Lings.
Jens Kristian Lings mener, at lærernes kamp for bedre løn- og arbejdsforhold tager børnene som gidsel.
Jens Kristian Lings mener, at lærernes kamp for bedre løn- og arbejdsforhold tager børnene som gidsel. Foto: Privatfoto

En skolelærer bør udelukkende være én, der har valgt det som livsform. Sådan skriver Jens Kristian Lings i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Derfor mener han, at tjenestemandsordningen bør genindføres for skolelærere.

Han er tidligere skolelærer og lektor på Danmarks Lærerhøjskole og synes, det er problematisk, at folkeskolelærerne deltager i en kamp for bedre løn- og arbejdsforhold. Lærerne mister respekt i samfundet, og det går ud over dem, det absolut ikke må gå ud over: børnene.

- Man rammer de forkerte i denne her kamp. Man rammer børnene, og dermed rammer man samfundet, fordi man hæmmer børnene i at få lært det rette og udvikle sig ordentligt i folkeskolen, siger Jens Kristian Lings til Avisen.dk.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Han mener slet ikke, at lærerne skal være med i sådan en kamp, for det fjerner fokus fra det essentielle i lærergerningen: at det er elevernes læren og udvikling, der er det vigtigste.

- At tage børn som gidsler på denne her måde er vanvid. Læreren er blevet en faglig arbejder, og det er langt ude, for en skolelærers eksistens skal være en livsform, siger Jens Kristian Lings.

- Da jeg var skolelærer, var det børnene, der var i centrum i min bevidsthed. Jeg ved slet ikke, hvad jeg brugte på det. Det bør være en livsform, understreger han.

Kvaliteten er i bund

I debatindlægget i Jyllands-Posten lægger Jens Kristian Lings også vægt på vigtigheden af at højne kvaliteten af både læreruddannelsen og dermed lærerne.

I dag er læreruddannelsen ifølge Jens Kristian Lings ikke god nok, og mange nyuddannede lærere skal på kurser, fordi de får et chok, når de kommer ud i folkeskolen. Her er løsningen netop at indføre tjenestemandsordningen, så det er de rigtige fagfolk, der udvikler læreruddannelsen og bestemmer over undervisningen.

- Ved at have tjenestemandsordningen kan staten sætte professionelle til at lave en virkelig læreruddannelse, og så ville vi få nogle lærere, der er aldeles veluddannede, siger Jens Kristian Lings.

Derudover vil der blive sikret gode løn- og arbejdsforhold, så lærerne ikke skal bruge tid på den kamp. Det vil tiltrække de dygtige lærere og sørge for, at kvaliteten af folkeskolen bliver højnet.

- Læreruddannelsen skal være attråværdig, og så kan staten regulere ansøgningen. Hvis det bliver en god stilling, hvor man får en god uddannelse og en god løn, så bliver der jo søgt, og på den måde kan man højne læreruddannelsens kvalitet til gavn for børn og forældre og hele samfundet, siger Jens Kristian Lings.

Jens Kristian Lings efterlyser forhold, som de er i Finland. I Finland er lærerne respekteret på grund af deres enorme viden og den stilling, de besidder. I Danmark mener Jens Kristian Lings, at lærerne har mistet respekten fra samfundet af god grund. Og det er ærgerligt, fordi for at sikre stabilitet og tryghed i et så vigtigt erhverv, er det nødvendigt med respekt, tillid og kvalitet.

- Da vil respekten for lærerne naturligvis genopstå til gavn og glæde for både dem (lærerne red.), eleverne og hele samfundet, skriver han i Jyllands-Posten.

Tjenestemænd bliver ikke genindført

Arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitet Bent Greve mener ikke, at man i samfundet og fra statens side kommer til at få en ny tilgang til det at have tjenestemænd ansat.

- Jeg tror ikke, at der kommer en ny tilgang til at ansætte tjenestemænd. Det risikerer at blive alt for dyrt, og det bliver for ufleksibelt, siger han til Avisen.dk.

Før i tiden var de fleste offentligt ansatte tjenestemænd, men det er blevet begrænset siden 1969, hvor det kun er dem med en funktion, der ses som absolut nødvendig for sikkerhed og infrastruktur i samfundet.

I dag er der kun ansat tjenestemænd i de funktioner, hvor det er allermest nødvendigt at undgå strejke. Det er blandt andet inden for politiet, Forsvaret, Kriminalforsorgen og Beredskabsstyrelsen.

- Når man historisk er holdt op med at have så mange tjenestemænd, er det, fordi det blev alt for dyrt. Det var en for dyr løsning, og der var brug for fleksibilitet, siger Bent Greve.

Derfor mener han ikke, at man ikke kommer til at genansætte tjenestemænd som folkeskolelærere, bibliotekarer, professorer eller andre. Der er behov for, at de er ansat på overenskomst.

- Det skal passe med de andre dele, vi ser på arbejdsmarkedet. Man kan roligt sige, at det (ansættelser på tjenestemandsordning) ikke bliver en løsning, der kommer tilbage, fastslår Bent Greve.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.