KL’s topforhandler: Lønkrav kan betyde massefyringer

Michael Ziegler, topforhandler for Kommunernes Landsforening, advarer mod de høje lønkrav, som de offentligt ansatte stiller. Det kan koste job og betyde ringere kommunal service.
- For hver procent, du giver for meget i forhold til det, der er bæredygtigt, svarer det til, at kommunerne skal nedlægge 5.000 stillinger – mens vi så skal bede dem, der er tilbage, om at løbe hurtigere, og borgerne skal acceptere et lavere serviceniceau, siger KLs topforhandler Michael Ziegler.
- For hver procent, du giver for meget i forhold til det, der er bæredygtigt, svarer det til, at kommunerne skal nedlægge 5.000 stillinger – mens vi så skal bede dem, der er tilbage, om at løbe hurtigere, og borgerne skal acceptere et lavere serviceniceau, siger KLs topforhandler Michael Ziegler. Foto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix/arkiv

De offentligt ansatte vil gerne have del i det økonomiske opsving, som de privat ansatte får gevinst af. Beregninger viser, at de privat ansatte vil stige 8,6 procent i løn over de næste to år. Derfor kræver de offentligt ansatte samme lønstigning. Det skriver Politiken.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Men topforhandler hos Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, har lavet beregninger, der viser, at det kan have alvorlige konsekvenser for antallet af job, hvis lønnen stiger for meget.

- For hver procent, du giver for meget i forhold til det, der er bæredygtigt, svarer det til, at kommunerne skal nedlægge 5.000 stillinger – mens vi så skal bede dem, der er tilbage, om at løbe hurtigere, og borgerne skal acceptere et lavere serviceniceau, siger han til Politiken.

Selvom regeringens beregninger viser en estimeret lønudvikling i det private, mener Michael Ziegler, at man skal være påpasselig med at tage sådanne skøn for alt for gode varer. Vi ved i princippet ikke, hvad der kommer til at ske.

De forlig, der er lavet i det private, giver lige nu en lønstigning på 6,9 procent, og derfor ligger statens udspil på 6,7 procent. Michael Ziegler vil ikke afsløre KL’s udspil, men siger, at det ligger deromkring.

Konflikt resulterer i lockout

Ligesom de statsansatte har de kommunalt ansatte udsendt strejkevarsel. Onsdag eftermiddag mødes KL’s bestyrelse i Aalborg Kongres og Kulturcenter for at beslutte, hvad der skal gøres i forhold til det udsendte strejkevarsel.

KL har vedtaget en lockoutpolitik, hvor modsvaret til en strejke vil være lockout. Michael Ziegler opfordrer bestyrelsen til at gøre brug af den politik, men der er blandede reaktioner på den opfordring.

KL’s bestyrelsesformand, Martin Damm (V), har ikke yderligere kommentarer til Politiken, men siger, at drøftelsen bliver taget på mødet i eftermiddag.

Bestyrelsesmedlem Jesper Kiel (Ø) afviser klart Michael Zieglers opfordring. Over for Politiken gør han det klart, at han mener, at KL’s lockoutpolitik er aggressiv. Han mener, at KL skal søge kompromisløsningen, fordi det ikke er urimelige krav, der er blevet stillet af de offentligt ansatte.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.