Ekspert: Den danske model bør kigges efter i sømmene

Danske overenskomstforhandlinger på det offentlige område ender forholdsvis ofte i konflikt, og det bør give anledning til at kigge på den danske model, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.
Den danske model kunne godt hente inspiration fra den norske og svenske, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.
Den danske model kunne godt hente inspiration fra den norske og svenske, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl. Foto: Aalborg Universitet

Den danske model er til eksamen i disse dage, hvor der bliver raslet med sablerne, sendt strejkevarsler, og hvor Forligsinstitutionen bakser med at få parterne til at møde hinanden.

Og det sker lidt for ofte, at det kommer til konflikt. Og det bør give anledning til selvransagelse og et eftersyn af den danske model, påpeger post.doc. ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Laust Høgedahl.

- Det er værd at bemærke, at Danmark er topscorer i Norden, når det gælder tabte arbejdsdage som følge af konflikt. Og hvis der kommer storkonflikt nu, så lægger vi godt afstand til de andre nordiske lande og kommer også i en europæisk kontekst helt i top. Så er spørgsmålet, om modellen kan holde til det. Det burde give anledning til at kigge den efter i sømmene, forklarer han. 

Strejke er en god forretning for staten

Og der er god grund til at kigge på den danske model, ifølge forskeren. På flere punkter er kortene nemlig ikke ligefrem i de offentligt ansattes favør.

- Det er jo en aftale-, forhandlings- og konfliktløsningsmodel, der er udviklet i den private sektor og først relativt sent er blevet overført til den offentlige. Det fører til nogle særlige problematikker især på det offentlige område, for de to sektorer fungerer jo anderledes, siger Laust Høgedahl og påpeger, at det især gælder det økonomiske aspekt:

- Det skal jo overvejende være de økonomiske tab på begge sider, der skal være med til at bringe parterne til forhandlingsbordet.

Men de offentlige arbejdsgivere som staten og kommunerne bliver ikke ramt økonomisk ved konflikt.

Faktisk sparer de som oftest enorme summer, da danskerne stadig betaler skat, men blot ikke får de serviceydelser i form af eksempelvis børne- og ældrepasning, som de betaler for. Forleden vurderede kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, Roger Buch, eksempelvis i Berlingske, at lærerlockouten i 2013 sparede staten 1,3 milliarder kroner.

Dobbeltkasketter til debat

Senest har der i weekenden været stor furore om innovationminister Sophie Løhdes rolle som chefforhandler for staten, efter at chefredaktøren for den socialdemokratiske Netavisen Pio, Jens Jonatan Steen, anklagede hende for at forsøge at omgå den danske model.

Ifølge Laust Høgedahl har den danske models konstruktion, hvor forhandleren sidder med to kasketter, én som arbejdsgiver og én som politiker, altid skabt grobund for problematiske forhandlinger. 

- Der har altid været de her dobbeltroller og flere kasketter, og der er ikke nogen formelle regler, som sikrer, at man ikke spekulerer i de her dobbeltroller. Men jeg vil skynde mig at sige, at det at arbejdsgiveren stiller krav og står fast ved dem, er jo ikke et opgør med den danske model, siger Laust Høgedahl og forklarer nærmere:

- Problemet opstår, når man benytter sig af nogle af de muligheder som opstår ved dobbeltrollerne; som når man spekulerer i et lovindgreb, som man gjorde i 2013, siger Laust Høgedahl med henvisning til lærerlockouten i 2013, der blev afsluttet ved, at Helle Thorning-regeringen gennemførte lov 409 udenom de involverede parter, hvilket blev kritiseret af FN-organisationen ILO.

Kig mod den norske og svenske model

Når man i Danmark relativt ofte ender i konflikt på det offentlige område, vil det derfor være gavnligt at kigge mod vores skandinaviske naboer.

- I de andre nordiske lande stopper man jo op en gang i mellem og via udvalg ser modellen efter i sømmene, og der er det jo påfaldende, at det har vi aldrig gjort i Danmark, siger Laust Høgedahl.

Han fortæller, at Norge eksempelvis har Rigslønsrådet, der skal sikre, at man ikke kan udnytte en dobbeltrolle. I Norge bliver de fleste konflikter nemlig også løst ved lovindgreb, men her er det ikke regeringen, men derimod en tredjepart i Rigslønsrådet, der skriver lovteksten.

I Sverige har man eksempelvis Arbejdsgivarverket, der som tredjepart har myndighed til at indgå aftaler på vegne af staten. Arbejdsgivarverket får af staten en rammeaftale at handle ud fra, men forhandler derfra direkte med arbejdstagerne. Det afpolitiserer i nogen grad forhandlingen, og det er værd at bemærke, at Sverige siden indførslen af Arbejdsgivarverket i 1994 ikke har oplevet en konflikt på det statslige område.

En sådan model vil komme meget af den kritik af det nuværende forhandlingsforløb i møde, hvor staten er blevet anklaget for at forsøge at gøre overenskomstforhandlingerne til en spareøvelse.

- En stor del af kritikken i øjeblikket går jo på dobbeltrollerne som både arbejdsgiver og politiker. Og den armslængde man har i Sverige sikrer eksempelvis, at man ikke kan spekulere i de muligheder det skaber, siger Laust Høgedahl.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.