De store amerikanske banker kan lige så godt forberede sig på mere statsstyring. Den demokratiske præsident, Barack Obama, bebuder nemlig, at en større reform af finanssektoren er på trapperne.
Konkret vil Obama gør finanstilsynet i verdens største økonomi langt skrappere.
"Den vedvarende skade, finanskrisen gør på almindelige familier og virksomheder, er en konstant påmindelse om, at vi bliver nødt til øjeblikkeligt at reformere vores finanstilsyn," skriver Obama-administrationen i en 85-sider lang redegørelse.
Præsidenten vil nedlægge det nuværende finanstilsyn for at erstatte det af et nyt og mere effektivt system, der skal sikre, at store risikable økonomiske satsninger ikke rammer den almindelige amerikaner.