"En win-win situation". Sådan lød det fra den russiske præsident Dmitri Medvedev aftalen, mens blækket var ved at tørre på den forlængede START-aftale.
I den tjekkiske hovedstad Prag blev de tidligere koldkrigsfjender enige om at reducere deres atomarsenal med 30 procent til i alt 1.550 sprænghoveder på begge sider.
Barack Obama kaldte forlængelsen af START-aftalen fra 1992 for en "milepæl", men også blot et "skridt på en længere rejse" mod nedrusting.
Udover sprænghoveder begrænser aftalen også antallet af affyringsramper, ballistiske missiler og tunge bombefly til maksimalt 700.
Den amerikanske præsident kaldte aftalen et bevis på, at de to stormagter har stoppet tilbagegangen i deres indbyrdes relationer.
"Når USA og Rusland ikke er i stand til at arbejde sammen om store emner, så er det ikke godt for nogen af vores nationer, det er heller ikke godt for verdenen. Sammen har vi stoppet den glidebane og bevist fordelene ved samarbejde," lød det fra Obama.
Under sit møde med Dmitri Medvedev diskuterede Obama også Irans atomprogram. Efterfølgende kritiserede den russiske præsident Irans arrogance over for FN's krav.