De fleste hackere er nogle skarn, der ødelægger hjemmesider og stjæler kreditkortkoder fra almindelige mennesker på nettet.
Men nogle hackere har altså humor.
Det så man natten til fredag, hvor en stor reklameskærm langs ringvejen rundt om Moskva pludselig stoppede med at vise de normale reklamer, og i stedet begyndte at vise hård porno. Det skriver den toneangivende russiske avis Pravda.
Pornoen på skærmen fik trafikken til at gå totalt i stå på motorvejen i de to minutter, forestillingen stod på. Ingen kom dog noget til skade, oplyser avisen.
En komite skal nu efterforske angrebet, der ifølge ejeren af skærmen kan være organiseret af en konkurrent.