De ledende amerikanske politikere er endelig nået til et kompromis, som kan redde USA fra en pinlig betalingsstandsning. Begge partier og præsidenten fik for dem vigtige punkter gennemført, så de kan erklære resultatet en form for politisk sejr.
Såfremt alt går som aftalt, kan begge kamre i kongressen stemme mandag, og præsidenten underskrive lovgivningen sådan ca. et døgn før finansministeriets deadline. Regningerne vil blive betalt.
Dermed undgår USA en massiv økonomisk krise. Landet får ikke en ny økonomisk politik, der kan rette særligt meget op på skævhederne. USAs gæld er fortsat ubegribeligt stor. De centrale politiske slagsmål er sendt i udvalg.
Kompromisset
Parterne er blevet enige om besparelser, eller snarere lavere stigninger, i statens udgifter, svarende til 2,4 billioner dollars over de kommende år. Der vil ikke komme øjeblikkelige nedskæringer i sociale programmer og ingen skattestigninger.
Problemerne med at finde ud af, hvordan USA skal prioritere, er udskudt til senere. En del af kompromisset er at nedsætte et nyt udvalg, der skal definere besparelser og nedskæringer mere detaljeret.
Imidlertid må det siges at være en sejr for Obama, at han slipper for endnu et slagsmål om gældsloftet midt i valgkampen. Han må vedblive at kæmpe for sine andre ønsker som at fjerne fryns for erhvervsliv og skattelettelser for de rige overfor det nye udvalg.
Stat på skrump
Den kraftige højredrejning i amerikansk politik, der skete ved valget i 2010, drejede sig om at skrumpe den nationale stat. Medlemmer af te-selskab bevægelsen sejrede således i kampen ved at få garantier for en lang række besparelser.
Den republikanske højrefløj kræver også lovgivning, der blokere for underskudsfinansiering af statens udgifter – et balanceret statsbudget. En del af kompromisset er, at der nu kommer en afstemning herom. Dermed kan de mest konservative gå til vælgerne med en sejr.
I sidste øjeblik blev parterne enige om, at hvis udvalget ikke kan finde ud af at spare nok penge, kommer der automatiske besparelser på 1,2 billioner dollars over hele statsadministrationen ligeligt fordelt på civile programmer og forsvaret. Automatiske nedskæringer friholder dog pension og socialhjælp til fattige.
Ikke just enighed
”Det her har været noget rod og har taget alt for lang tid,” udtalte præsident Obama, efter de sidste dele af aftalen kom på plads i nat klokken to.
”I sidste ende blev lederne af de to partier enige om et kompromis, og det takker jeg dem for.”
Obama lagde ikke skjul på, at han ikke er spor begejstret for aftalen, men sagde, ”at den kan begynde at løfte den sky af uvished, som hænger over landets økonomi.”
Der findes også såkaldt progressive politikere i Repræsentanternes Hus, og de er ikke i tvivl om, at de stemmer imod kompromisset. Der er holdt udsalg på sociale programmer, og der er ingen nye indkomster (skatter) i aftalen, klager de. Det et knæfald for højreradikale.
Og så er der alle mulige andre særlige interesser, der er godt sure.
Politikerkvalme
Diskussionen om at hæve statens låneloft endnu en gang har været noget af de mest rodede og forvirrende nogen sinde set i amerikansk politik. Meningsmålinger i opløbet før deadline den 2. august viste, at 80 procent af befolkningen er ved at brække sig over politikerne.
Vanskelighederne opstod, fordi dele af kongressen ved sidste valg drejede skarp til højre ved hjælp af nyvalgte politikere støttet af den såkaldte te-selskabs bevægelse. Over 30 i gruppen er særdeles uforsonlige og parate til at nedstemme alt, der ikke går deres vej.
Kompromisset er støttet af lederne i begge partier og forventer at trække nok stemmer fra begge sider, selv om te-selskabsfolkene og de progressive forventes at stemme imod.
Det amerikanske system
Den aktuelle sammensætning af folkevalgte i kongressen er den mest konservative forsamling i mands minde. Repræsentanternes Hus er domineret af republikanerne, der er mest konservative. Til gengæld har demokraterne flertal i senatet.
For at vedtage en lov skal begge forsamlinger være enige om teksten. Medlemmer af huset er sådan set lokalpolitikere valgt i lokale kredse tilrettelagt efter befolkningstal. Der er to senatorer fra hver stat, således at en lille stat som Rhode Island har samme repræsentation som enorme Californien.
Endelig er der præsidenten, der er ansvarlig for landets administration. Barack Obamas magt kommer af hans mulighed for at blokere for lovgivning ved et veto, som igen kan væltes af et to tredjedels flertal i begge kamre i kongressen.
Meningen i grundloven er at alle parter kan holde hinanden stangen og lande på lovgivning, der reflekterer folkestemningen i landet.
Valgkampen 2012
Det har været specielt vigtigt for Barack Obama at få en aftale, der forhindrede endnu en konfrontation om gælden i samfundet midt under valgkampen. I 2012 som ved så mange tidligere valg kommer valget i 2012 til at dreje sig om jobs og landets dårlige økonomi.
Arbejdsløsheden er for tiden over 9 procent, og den økonomiske vækst udebliver. Det gør det særdeles vanskeligt for den demokratiske Obama at blive genvalgt, idet de fleste amerikanere tror, at præsidenten bestemmer over den slags.
Den aktuelle magtkamp om økonomien viser, hvor lidt han bestemmer. Imidlertid har han demonstreret, at han kan få administrationen i landet til at fungere gennem et kompromis. Obamas nøglevælgerte er politisk uafhængige, moderate og kompromissøgende.
Dan Larsen er Avisen.dk's USA-ekspert. Han har i en årrække været USA-korrespondent for danske medier. I den kommende tid vil han følge USA med særlig vægt på fagbevægelsen og valget i 2012.