På Sydfyn har unge udviklingshæmmede og andre unge med handikap eller særlige behov gennem flere år fået tilbud om at tage en treårig ungdomsuddannelse særligt tilrettelagt til dem. Men da det har været op til de enkelte amter, om de ville lave særlige forløb for unge, der ikke kan tage en almindelig gymnasieuddannelse, er det kun fire at de gamle amter, der har sørget for den slags specielle uddannelsesforløb.

Fra 1. august i år får alle unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov ret til at tage en ungdomsuddannelse. Tirsdag mødes Folketingets uddannelsesudvalg med repræsentanter for unge udviklingshæmmede for at diskutere, hvordan uddannelsen nærmere skal indrettes.

Tro på de unge

»Det handler om, at de unge får mulighed for at udvikle sig, og at de bliver klædt godt på til voksenlivet, så godt de kan med de kompetencer, de har,« siger Keld Hansen, der er afdelingschef for Center for Specialundervisning for Voksne med særlige behov på Sydøst Fyn.

På centeret går der mange forskellige unge. Der er både multihandikappede unge uden sprog, autister og unge, der ikke har kunnet tage en erhvervsuddannelse.

Tina Petersen, der sidder i Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg, er selv mor til en 16-årig pige med autisme, og det er hende, der har stillet forslaget om ret til ungdomsuddannelse for unge med handikap.

»Det handler om at have den rigtige pædagogiske indgangsvinkel til de her unge og tro på, at de kan rykke sig,« siger Tina Petersen. Hun mener, at de særlige uddannelsesforløb har betydet, at en stor del af de unge med særlige behov i dag har et almindeligt arbejde.