Et nyt begreb er dukket op i dagplejen. Coronabørn. Det er børn, der er lidt mere utrygge. Lidt mere tilbageholdende over for fremmede. Og langt sværere at køre ind. Det fortæller Fagbladet FOA.
For helt fysisk har børn født lige før eller under corona primært været i hænderne på forældrene. Og det kan mærkes, når de starter i dagplejen, lyder det fra flere dagplejere.
- Det er noget, vi taler meget om i dagplejegruppen. Vi kan mærke tydelig forskel,” siger Jannie Frandsen, dagplejer i Ribe til Fagbladet FOA. Hun bliver bakket op af dagplejer i Silkeborg, Lis Norden.
- For noget tid siden kom der en VVS’er forbi her hos mig, og børnene bakkede helt fysisk, så de til sidst hang i mine bukseben alle sammen, siger hun.
Eksempelvis kan en indkøring, der tidligere varede en til to uger, nu tage tre til fire uger i stedet for.
Og det overrasker ikke Grethe Kragh-Müller, der er forsker i pædagogisk psykologi på DPU, Aarhus Universitet med speciale i de små børn.
For når børn ikke har været i favnen på venner og familie, der ikke har været mødregrupper, barselsbesøg og babysvømning, og børnene stort set kun har set fremmede mennesker med mundbind og på afstand, bliver de mere forsigtige over for fremmede.
- Den tryghed, barnet kan få med, at verden er mangfoldig, og der er flere voksne, der vil barnet det godt og kan noget, som barnet synes er sjovt, får børnene ikke i samme grad lige nu. Det ser jeg klart som en begrænsning for børnene, siger hun.
Og den begrænsning kan give utryghed og angstfølelser, når barnet endelig skal passes af andre. For eksempel, når de starter i dagtilbud, fordi de netop ikke har erfaringer med, at situationen er tryg.
- Børns hjerner udvikler sig i takt med de erfaringer, vi har. Så børnene skal nok udvikle sig, vi skal ikke male fanden på væggen. Men man kan ikke udelukke, at coronasituationen kan få konsekvenser på sigt, siger hun og spørger til, om vi i virkeligheden formidler utryghed til barnet, når vi i bedste mening undgår at lade andre holde et spædbarn for at beskytte det mod smitte.
- Det er et vanvittigt interessant spørgsmål, om vi i den måde, vi voksne har med verden at gøre på i øjeblikket i virkeligheden får skabt utryghed hos børnene.”