Overraskelsen Nykøbing FC fastholder førstepladsen Danmarks næstbedste fodboldrække, 1. division. Det er en kendsgerning, efter at holdet torsdag aften spillede 1-1 i det vaskeægte topbrag hjemme mod FC Helsingør.
Dermed har Nykøbing 16 point for otte kampe, mens Helsingør beholder andenpladsen med nu 15 point. Hobro ligger nummer tre med 14 point.
Nicholas Marfelt gav ellers udeholdet en drømmestart, da han allerede efter tre minutter sendte et drøn af et skud ind i fjerneste hjørne fra en position på kanten af feltet.
I den anden ende havde hjemmeholdet en gigantisk chance, men uden at få ordentligt træf på afslutningen.
Fra anden halvlegs start dominerede Nykøbing, og det trak op til en scoring, da udligningen faldt efter 66 minutter.
Efter et hjørnespark pandede Jacob Bonde bolden i mål via overliggeren. Det var hans tredje sæsonmål, hvilket er ganske pænt taget i betragtning, at han er venstreback.
Kort efter havde udeholdet en stor chance, men ellers var det Nykøbing, der var mest angrebsivrig i kampens øvrige del. Dog uden resultat.
Vinderen af 1. division rykker direkte op i Alka Superligaen, mens nummer to og tre skal ud i oprykningsspil.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.