Seks ud af ti nydanskere arbejder ufaglært som rengøringsassistenter eller taxachauffører i Danmark, selvom de har en lang uddannelse.

Formanden for Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, forstår ikke, regeringen lader kloge hoveder spilde tiden, når uddannelse prioriteres så højt.

- Hvordan kan man tro på, at uddannelse er løsningen? Hvorfor skal vi uddanne så mange danskere, når de mennesker, vi p.t. ser med gode uddannelser, kører taxa? siger han til Newspaq.

Ud over, at det er et tab for samfundet, når en irakisk ingeniør f.eks. må taget til takke med et job som opvasker, betaler den enkelte også en høj pris.

- Der sker ganske enkelt det, at man mister troen på, at man er den uddannelse, man har fået. At man er den viden, man ønsker at give og arbejde med, siger Torben Møller-Hansen.

En løsning på problemet er ifølge Torben Møller-Hansen at indføre en såkaldt mentor-ordning, sådan som man har gjort det i København.

Her tilbyder man udlændinge, der kommer til byen, at blive tilknyttet en 'host' eller mentor, der kan give nydanskerne råd og vejledning om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Mentor-ordningen omfatter knap 250 frivillige hosts.

- Vi skal tage dem i hånden og hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet og sikre, at deres kompetencer lander de rigtige steder til vurdering. Mange af dem har næsten ingen kontakt til erhvervslivet og mangler tillid til, at de kan få et job, siger Torben Møller-Hansen.

Københavns beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) er alarmeret over, at så mange kloge nydanskeres ressourcer går til spilde.

- Vi må have virksomhederne til at forstå, at mangfoldighed også kan betale sig. Der har gennem ti år bidt sig en danskchauvinisme fast i systemet og på arbejdsmarkedet, siger hun til Politiken.

I Dansk Industri (DI) afviser direktør Lars Goldschmidt, at virksomhederne bevidst fravælger højtuddannede nydanskere. Problemet er, at mange udlændinge ikke har brugt deres uddannelse i mange år, og at en udenlandsk uddannelse ikke svarer til en dansk.

- Det er ikke nok at have et formelt papir på uddannelse. Man skal også have fokus på, hvad deres reelle kvalifikationer er og på, hvad der skal til for at give dem det løft, der gør, at deres uddannelse er anvendelig, siger han til Newspaq.

DI går ind for mangfoldighed, understreger Lars Goldschmidt, der kalder det "noget sludder", at mange virksomheder skulle være danskchauvinistiske.

- De eksporterer til store dele af verden og respektere i høj grad de mennesker de driver forretning med. Og deres egne medarbejdere kommer mange steder fra, siger DI-direktøren.

Kun to ud af ti højtuddannede danskere arbejder på et lavere funktionsniveau, end de er uddannet til, viser undersøgelsen, der er foretaget blandt hovedstadens indvandrede med uddannelse fra tredjelande.