En hidtil ukendt population af isbjørne er opdaget i det sydøstlige Grønland, hvor de lever og jager markant anderledes end andre isbjørnepopulationer.
Det gør, at de klarer sig godt, for de er ikke afhængige af havis, som der jo er mindre og mindre af på grund af klimaforandringer, som de fleste isbjørne ellers er.
Det skriver Videnskab.dk.
- Vores studie fremlægger beviser for tidligere udokumenterede og meget isolerede populationer af isbjørne på Grønlands sydøstkyst. De lever under unikke forhold - og overlever på en særlig måde, siger Kristin Laidre, seniorforsker ved University of Washington og Grønlands Naturinstitut, til Videnskab.dk.
Hun har sammen med blandt andet en række danske forskere stået bag studiet, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.
Arktis bliver varmere og varmere. Temperaturerne stiger dobbelt så hurtigt som på resten af planeten. Og isbjørne er nogle af dem, der er allermest sårbare over for de stigende temperaturer, fordi de er afhængige af havis for at jage sæler.
Den nye population, der er fundet, lever i det sydøstlige Grønland, syd for polarcirklen. I fjorde, hvor der ikke er havis i mere end otte måneder om året.
Flyder på fjordene
- De bruger havisen, når den er der, i omkring 100 dage, tre måneder om året. Men det er for kort tid til at leve kun af havisen, så de her bjørne supplerer deres tid på havisen med ferskvand, hvor de flyder på fjordene, fortæller Kristin Laidre.
De fleste isbjørne går mange, mange kilometer om dagen over havisen for at finde mad. De lever på en måde, så de er afhængige af havisen.
- Men de her nye isbjørne, vi har fundet i Sydøstgrønland, bevæger sig kun få kilometer om dagen, omkring 10 kilometer hver fjerde dag. De lever i fjorden eller bevæger sig op ad fjeldet. De er meget lokale, siger Fernando Ugarte, der er afdelingschef i Grønlands Naturinstitut og medforfatter på studiet, til Videnskab.dk.
Isbjørnene bruger frisk is ved de marine terminale gletsjerfronter som en platform til at jage sæler året rundt, uddyber Kristin Laidre.
I tæt samarbejde med sine grønlandske kolleger - fra Grønlands Naturinstitut - har hun og de andre forskere indsamlet prøver fra en helikopter over den grønlandske østkyst.
De har fanget isbjørne ved at bedøve dem direkte fra helikopteren for at indsamle prøver fra hår og hud. De har også sat sporingsenheder på dem og taget vævsprøver for at undersøge deres genetik.
- Alt det har vi gjort fra helikopteren. Der er ingen anden måde at gøre det på i så fjernt et område i Grønland, siger Kristin Laidre til Videnskab.dk.
Hvor andre isbjørnepopulationer bliver nødt til at bevæge sig ind på land eller migrere med den vigende havis ind i mindre produktive polarområder i den isfri sæson, tyder det på, at denne isbjørnepopulation kan tilpasse sig et ellers barskt sted.
- Studiet viser, at habitatet for sydøstgrønlandske bjørne allerede er et klimarefugium, hvilket tyder på, at denne adfærdsegenskab har tjent som en buffer mod lokal udryddelse, vurderer Elizabeth Peacock i perspektivartiklen.
Men selvom studiet giver et håbefuldt indblik i isbjørnes modstandsdygtighed over for de stigende temperaturer, må vi ikke læne os tilbage, skynder Fernando Ugarte sig at sige.
- Vi er bange for, at vi bliver misforstået; at det får folk til at tro, at isbjørne vil klare sig godt i fremtiden. Det er ikke tilfældet. Der er specifikke forhold, hvor de klarer sig bedre, siger han til Videnskab.dk og tilføjer:
- Vores studie viser, at den her bestand af isbjørne kan klare sig i lidt varmere forhold, end vi troede indtil nu. Men det er desværre ikke alle isbjørne, der kan det.
Det understreger Kristin Laidre også:
- De her isbjørne lever under unikke og usædvanlige forhold, og det redder ikke isbjørne rundt omkring i Arktis. Folk må ikke tro, at alle isbjørne vil flytte til dette område, siger hun og slutter:
- Grønland er ikke en redningsflåde.
Læs også fra Videnskab.dk:
Her er 4 af de mest lovende løsninger på klimakrisen
Mysteriet om den sorte døds oprindelse er løst, hævder nyt studie