Hun lever i bedste velgående i sin sin lejlighed midt i Københavns latinerkvarter. Og nu kan den 83-årige Judy Gringer glæde sig over, at forfatteren Jacob Wendt Jensen har skrevet en bog over hendes spændende liv.
Bogen er lige udkommet og hedder "Judy Gringer - en sexbombes bekendelser". Den handler om hendes karriere, som begyndte som danser i Tivoli Revyen, og hendes mange mænd igennem tiden. Dirch Passer var den mest kendte. De var sammen i fem år.
Hun beretter ligeledes bramfrit om sine mange kolleger, blandt andre Kjeld Petersen, Osvald Helmuth, Ove Sprogøe, Otto Brandeburg, Morten Grunwald og mange flere.
Den produktive forfatter, Jacob Wendt Jensen, fortæller, at han måtte spørge om alt under de mange interviews, og det var svært at få Judy Gringer til at rødme. - Til gengæld havde hun ikke svært ved at få mig til det, smiler han.
Køb bogen her
Dirch Passer og Judy Gringer. I en af sine mest berømte sketches, "Babs og Nutte", var det netop Dirch Passer, hun spillede sammen med. (Foto: Privat)
Judy Gringer var skrædder-datter og blev et af de første rigtige sexsymboler herhjemme. (Foto: Privat)
Hun dansede ballet som lille på Det Kongelige Teaters Balletskole, men sprang senere over på de lidt mere skrå brædder i teaterverdenen. (Foto: Privat)