Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Hvad ville du sige til, at Danmarks verdensberømte vartegn - Den lille Havfrue - bød gæsterne velkommen i din virksomheds reception?
Det kan faktisk lade sig gøre.
Virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner har nu mulighed for at købe eller leje én af de tre kopier, der findes af den originale skulptur. Kopien er ligesom originalen fremstillet i bronze og placeret på en sten.
Kommunikationsbureauet Tilsted Com ved Holstebro har påtaget sig at formidle salg eller udlejning af skulpturen og kalder det en fantastisk mulighed for at lave både national og international markedsføring.
Den lille Havfrue er verdenskendt. I 2010 forlod den originale skulptur sin plads ved Langelinie i København og rejste om på den anden side af jorden for at deltage i verdensudstillingen EXPO i Kinas største by Shanghai. Her havde skulpturen besøg af over 5,5 millioner gæster, eller hvad der svarer til den samlede danske befolkning.
Den lille Havfrue er fremstillet af billedhuggeren Edvard Eriksen og blev opstillet på Langelinie i 1913. Hun har, så vidt vides, tre ”søstre” i form af kopier, som opholder sig i USA, København - og Holstebro.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.