"I Alma jubler vi og armene er oppe".
Sådan skriver den tidligere Irma-ddirektør Alfred Josefsen i et nyhedsbrev.
Samtidig afslører han endelig nyheden om hvor og hvornår, det første Alma Madmarked slår dørene op i et forsøg på at videreføre irmas stolte traditioner.
Det bliver således på Frederiksberg, samt i Københavns centrum, at kunder først kan handle i det nye supermarked.
- Alma’s Madmarked får verdenspremiere på Frederiksberg, når den allerførste butik åbner på Sylows Alle ved Falkoner Plads i slutningen af februar. Og i løbet af foråret vil Alma åbne dørene på Store Kongensgade 100, skriver Alfred Josefsen.
Han fortsætter.
- Frederiksberg er et virkelig godt område for Alma, og vi mærker allerede en massiv opbakning og interesse fra de mange af jer, som går op i god, sund og bæredygtig mad, skriver Alfred Josefsen.
De sidste Irma-butikker lukkede i maj 2024.