Allerede da grev Nikolai flyttede til Australien i begyndelsen af august, fortalte han, at det nok ville komme til at knibe for ham at rejse hjem i anledning af hans fætter, prins Christians store 18-års fødselsdag.
Men selv om grev Nikolai ikke kan være til stede, har han ikke snydt sin fætter for en sød hilsen på instagram.
Grev Nikolai har været i gemmerne og fundet et billede af de to, da de var små. Her kan man se Nikolai lægge arm på balkonen ved Erimitageslottet.
- Det er sjovt, som tiden flyver afsted. 13 år siden. Tillykke med de 18 år, Christian. Jeg håber, at alle fejrer dig præcis, som du fortjener, lyder ordene fra Nikolai til hans seks år yngre fætter.
Med denne story ønsker grev Nikolai sin fætter tillykke. Screendump
Mens Nikolai altså er forhindret i at komme hjem for at fejre prins Christian, har resten af hans familie meldt deres ankomst.
Prins Joachim og prinsesse Marie er kommet til Danmark fra Washington, som de flyttede til i sommer.
Grev Felix er også klar til at fejre sin fætter på den store dag.