Mindst ni personer meldes dræbt og et ukendt antal meldes såret, efter at en kraftig bombe torsdag eksploderede i Beirut nær et boligkompleks, som benyttes af den militante shiamuslimske Hizbollah-bevægelse, siger øjenvidner.
- Mindst ni er dræbt, siger et øjenvidne på stedet.
Han siger, at mindst fem nærliggende bygninger blev beskadiget, og at mange biler i området blev ødelagt. Eksplosionen sendt en søjle af sort røg over det tæt befolkede område i den sydlige del af den libanesiske hovedstad.
Eksplosionen skete en måned efter, at en kraftigt bilbombe sårede 53 mennesker i det samme distrikt.
Hizbollah kæmper i Syrien sammen med regimet omkring præsident Bashar al-Assad.
Tv-stationen Al Mayadeen siger, at flere personer er fanget i ødelagte bygninger.
Spændinger er taget til i Libanon mellem tilhænger og modstandere af Hizbollah, som i 2006 udkæmpede en fire måneder lang krig mod Israel.
/ritzau/Reuters