Efterdønninger fra corona-tiden og de seneste års inflation har fået søstrene Mette og Charlotte Didriksen til at lukke deres tøjbutik.
Søstrene har drevet butikken Mini-Didrik i Thisted siden 2016, men har nu givet op og indgivet konkursbegæring.
Således møder kunderne nu en låst dør og et skilt med teksten "konkurs".
Det skriver mediet Ligeher.nu.
Mette og Charlotte Didriksen oplyser til mediet at konkursen efterlader dem med en stor gæld, og at de har kæmpet i ni år, men må erkende, at de ikke kunne fortsætte.
I et opslag på Facebook fortæller de tydeligt berørte søstre, at det har været en hård beslutning.