Nephew har for længst indtaget scenen med lyssværd, Darth Vader og rim som: »Johnny Cash er sej. Simon Kvamm er jeg«, men faktisk var det folkekære band ved at få karrieren skudt ned med bazooka. Det blev kvælende for musikkerne at øve så meget, fortæller bogen Nephew Family Ink , som udkommer på Gaffa-forlag i næste uge.
»Det er ret vigtigt for bandet, at de kun mødes, når de har noget på hjertet. Det var først, da Nephew droppede drømmen om at blive rockstjerner på fuld tid, at de fandt en form, der var god for dem,« siger forfatteren Thomas Borre.

I bogen beskriver han, hvordan Nephew har båret sig ad med at blive et succesfuldt fritidsprojekt.
»Medlemmerne af Nephew har ikke hængt hele deres identitet op på at være et rockorkester. De er ikke inde i en musikbrancheosteklokke, men også har andre job ved siden af,« fortæller han.

Nephew har kun lavet to populære plader, og det er sjældent, at et så ungt band får en biografi.
»Der er mange ting, som gør Nephew interessante. De blander engelsk og dansk og har en politisk kant, og så bryder de med den traditionelle opfattelse af, hvad et rockband er: At man er uuddannet og har kendt hinanden fra barn,« vurderer lektor ved Medievidenskab på Aarhus Universitet Henrik Bødker, der forsker i rock og populærmusik.