Det fortæller Milan Kharel, som står bag en netværksgruppe for nepalesere i Danmark. Nepaleserne bliver blandt andet snydt for løn, og nu er ministre kaldt i samråd.
Nytilkomne nepalesere arbejder for en slik i Danmark. En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste for nyligt, at nytilkomne arbejdere fra Nepal i snit kun tjener 12.200 kroner om måneden. Dermed tjener de markant mindre end nytilkomne arbejdere fra østeuropæiske lande som Bulgarien, Rumænien, Slovakiet og Ukraine.
På den baggrund har Socialdemokratiet kaldt to ministre i samråd, hvor de to skal gøre rede for deres syn på underbetaling af arbejdere fra Nepal.
Det lave lønniveau kommer ikke bag på 24-årige Milan Kharel, som er manden bag en Facebook-netværksgruppe for nepalesere, der er flyttet hertil for at arbejde eller studere. Han ser tallene som udtryk for, at nepaleserne er nederst i fødekæden på det danske arbejdsmarked.
Som administrator af netværksgruppen har han ofte oplevet tilfælde, hvor nytilkomne nepalesere er blevet taget ved næsen af deres arbejdsgivere.
- Det er et stort problem, at mange arbejdere fra Nepal bliver udnyttet eller snydt. De kommer fra lande uden for EU og mangler som regel et netværk i Danmark. De er i en sårbar position og er ofte villige til at arbejde under dårlige vilkår, siger Milan Kharel til Ugebrevet A4.
Milan Kharel kom til Danmark i 2013 for at studere sundhed og ernæring på universitetet. Han fandt hurtigt et job som motorvejsarbejder til 95 kroner i timen før skat ved siden af sine studier.
I dag arbejder han som sæsonarbejder som kok på Bornholm seks måneder om året.
Snydes for løn ved vagter
Milan Kharel forklarer, at en af de mest udbredte former for misbrug af nepalesere i restaurationsbranchen er snyd med lønudbetalinger for såkaldte prøvevagter. Han har gennem de seneste år fået en række henvendelser fra personer, som ikke har fået udbetalt løn efter prøvevagter på restauranter og cafeer.
- Vagterne kan vare fra en dag til en uge. Men folk ender ofte med at arbejde gratis, fordi arbejdsgiverne i sidste ende ikke udbetaler løn for prøveperioden, siger han og tilføjer, at risikoen for at blive snydt er markant større hos mindre virksomheder med få ansatte.
Efter hans opfattelse er det især de små virksomheder, vikarbureauer og entreprenører, som udnytter nepalesernes »sårbare« position på arbejdsmarkedet til at presse nepalsernes løn- og arbejdsvilkår i bund. Milan Kharel har også oplevet flere tilfælde, hvor arbejdere fra Nepal ikke har fået betaling for overarbejde.
- De bliver ofte snydt for aften- og nattetillæg til lønnen hos den slags virksomheder. Der har også været flere tilfælde, hvor arbejdsgiverne har snydt dem for feriepenge eller løn under sygdom, siger han og tilføjer:
- Nogle gange bliver de bedt om at tage en ulønnet ekstravagt i weekenden, fordi de har været syge i løbet af ugen.
Billig arbejdskraft jagtes på Facebook
Når de små virksomheder, vikarbureauer og entreprenører søger billig udenlandsk arbejdskraft, så foregår det ofte via netværksgrupper på Facebook. Ifølge Milan Kharel en det en del af forklaringen på, at udlændinge ofte kommer i kontakt med arbejdsgivere, som ikke overholder reglerne.
- De fleste arbejdere fra Nepal er ikke med i en fagforening. De har heller ikke et særligt godt kendskab til deres rettigheder på arbejdsmarkedet i Danmark. Så de ender ofte med at blive udnyttet af deres arbejdsgivere, siger han.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var der i 2015 præcis 425 nytilkomne nepalesiske arbejdere i landet. Til sammenligning var der samme år 467 nytilkomne arbejdere fra Kina. Men mens Kina har mere end en milliard indbyggere, så bor der kun omtrent 29 mio. personer i nabolandet Nepal. Milan Kharel forklarer, at private konsulentvirksomheder i Nepal har specialiseret sig i at hjælpe folk med at finde uddannelse, job og ophold i andre lande.
- Mange får hjælp til at komme til USA, Canada eller Australien. Men der er også nogle af konsulenterne, som tidligere har boet i Danmark. Derfor har de et godt kendskab til forholdene her i landet, siger han.
Han vurderer, at det er en del af årsagen til, at mange nepalesere har slået sig ned i Danmark, siden greencard-ordningen blev indført i 2008 for at tiltrække specialiseret arbejdskraft fra udlandet.
Regeringen har smækket porten i
Tilbage i juni 2016 afskaffede regeringen greencard-ordningen, mens grænsen for beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU blev hævet fra en årsindkomst på 375.000 kroner til 400.000 kroner.
Milan Kharel påpeger, at en del nepalesere har været nødt til at forlade landet på grund af de nye krav. Han husker tydeligt, at udenlandske arbejdere i sin tid demonstrerede mod regeringens bebudede stramninger på Rådhuspladsen i København.
Milan Kharel hører selv til blandt de udlændinge, som minimum skal tjene et vist beløb for at blive i landet. Men fordi han kom til Danmark i 2013, kan han 'nøjes' med at arbejde seks måneder om året, hvis han vel at mærke tjener mere end 35.000 kroner om måneden. Derfor er han nødt til at tage ekstra lange vagter i de perioder, hvor han arbejder som kok på Bornholm.
- Vi er mennesker, som skal arbejde på fuld tid og tjene nok til at blive i landet. Ellers risikerer vi at miste vores opholdsgrundlag,« siger han og forklarer, at det tidligere var forholdsvist nemt at få sit ophold forlænget, så længe man arbejdede mindst 40 timer om måneden.
De nye krav har ifølge Milan Kharel også betydet, at det i dag er blevet langt sværere for udlændinge fra lande uden for EU at komme til Danmark. Fra 2008 til 2016 var det muligt at komme hertil, hvis man havde den rette uddannelse med i bagagen, selvom man ikke var borger i et andet EU-land.
- En stor del af nepaleserne er kommet hertil som ægtefæller til en studerende eller en person, som har opholdt sig i landet via greencard-ordningen. Der bliver ikke stillet nogle krav til, hvor mange penge ægtefællerne skal tjene, så det kan også forklare deres lave lønniveau, siger Milan Kharel.
Læs hele analysen fra AE om lønvilkår for udlændinge i Danmark.