Normalt rumsterer en to år gammel plade og et singleudspil fra i fjor ikke på hitlisterne. Og da slet ikke, hvis kunstneren var debuterende, albummet dårligt nåede den officielle top-40-salgsoversigt, og hans eller hendes stemme snart forsvandt fra radiobølgerne igen.
Men når det ikke kun er stemmen, men kunstneren der dør ud, er det en anden sag. Det viste sig senest med danske Natasja, som i juni mistede livet ved en trafikulykke i Jamaica. Seks uger senere er der fortsat efterspørgsel på hendes to seneste dansksprogede numre - denne sommers Ildebrand I Byen og 2006 s Op Med Ho det - som luner sig på downloadtjenesternes top-10-oversigter. På samme måde har Natasjas solodebut fra 2005, Release , meldt sin ankomst på albumcharten med et par års forsinkelse.
Gennembrudet lurer jo
Den 32-årige københavner var godt nok et kendt navn i det danske musikmiljø. Men trods faglig respekt solgte hun yderst ydmygt af sine dancehall- og reggaeinspirerede udgivelser.
Når Natasjas andet album, I Danmark Er Jeg Født , rammer pladeforretninger og internettets musiktjenester senere i år, kommer der med al sandsynlighed mere gang i salget. Pladeselskabet Playground, som holder til i hjertet af København, står bag udgivelsen, og ifølge afdelingschef, Søren Krogh Hansen, slås der ingenlunde plat på den store opmærksomhed omkring Natasja p.t. Det sker ellers tit. I USA så man det senest, da R&B-sangerinden Aaliyah omkom under et flystyrt i 2001. Hendes albumsalg eksploderede efterfølgende, og adskillige skrottede vokaloptagelser dukkede op i nye soniske forklædninger.
»Vi ønsker ikke, at Natasja skal blive en ny Aaliyah. Hun fortjener en musikalsk mindegravsten, og derfor udgiver vi - på opfordring fra familie og venner - albummet,« fastslår Søren Krogh Hansen.
Han forklarer, at det posthume album balancerer på dilemmaets knivsæg. På den ene side må I Danmark Er Jeg Født ikke ligne økonomisk spekulation, hvorfor Playground skruer ned for markedsføringen. På den anden side lurer chancen for at give Natasja et større publikum. Og sælger pladen, profiterer både sangerindens efterladte og en netop oprettet fond til støtte for den hjemlige reggaescene - otte procent går således til fonden.
»Vi håber selvfølgelig, at folk med udgivelsen vil forstå, hvorfor hendes dødsfald fik så meget eksponering i medierne. Mange aner ikke, at hun var en ener og på vej til at blive Danmarks næste verdensstjerne,« lyder det fra pladeselskabschefen.
Et nyt publikum
Pressens massive omtale af Natasjas dødsulykke forklarer i øvrigt den tragisk timede hitliste-succes. Det vurderer partner og kulturdebattør Frederik Preisler fra reklamebureauet Propaganda McCann. Også han hæfter sig ved sangerindens smalle appeal før den skæbnesvangre trafikulykke:
»Hendes død når nu et univers af mennesker, der interesserer sig for tragedier og måske udgør 100.000. Dermed bliver det potentielle antal aftagere også mangedoblet.«
Amerikanske Aaliyah og danske
Natasja er langt fra alene om at have solgt færre plader før end efter
deres tragiske endeligt. Eksempelvis røg grungebandet Nirvanas tre
album til tops oven på forsanger Kurt Cobains angivelige selvmord i
1994.
Den mest kontroversielle sag er den om
gangstarapperen Tupac 2Pac Shakur. I september 1996 borede en flok
kugler sig ind i hans tatoverede overkrop under et skyderi i
gamblerbyen Las Vegas, USA. Mordet resulerede i en afsindig
efterspørgsel og gjorde 2Pac til et af årtiets bedst sælgende solister.
Senere blev hans pladeboss, Suge Knight, mistænkt for at stå bag mordet - for at score kassen og spare lønninger til sin guldfugl. Der udgives
fortsat gamle og stadig mere kunstnerisk tvivlsomme udgivelser i 2Pacs
navn.