En fransk domstol har i dag idømt den tidligere præsident i Panama, Manuel Noriega, syv års fængsel for hvidvaskning af penge.
Selv nægter Noriega, at skulle have taget imod penge fra colombianske narkobaroner. Penge som blev vasket i banker i Frankrig, og helt tørt sat ind på hans personlige konto.
Det skriver BBC.
Ekspræsidenten blev udleveret til Frankrig fra USA i april måned, efter at have siddet fængslet i USA, siden han blev anholdt i 1989 af amerikanerne, under deres invasion Panama.
Han er allerede tidligere blevet dømt for hvidvaskning i Frankrig tilbage i 1999. Den gang fik han 10 år. Men eftersom han blev udleveret tidligere i år, har man holdt en ny retssag, som fik sin foreløbige afgørelse i dag.
Manuel Noriega, der tidligere fodrede CIA som spion for USA, får med dommen også beslaglagt tre millioner dollar.
Hans forsvarsadvokat mener, at dommen er alt for hård og kalder afgørelsen for "et globalt politisk plot" mod Noriega.