Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.

Den socialdemokratiske regering har skabt ”børnenes statsminister”, hvor Mette Frederiksen erklærede sig på børnenes side. Nu skal ingen børn lide under, at de kommer fra fattige kår, alle skal have lige muligheder.

Det lyder jo rigtig godt, for der er ved grød mange børn og forældre, som trænger til en håndsrækning både psykisk og økonomisk.

Mette Frederiksen og Astrid Krag vil altså hjælpe danske børn, og løsninger er: Flere tvangsfjernelser og flere bortadoptioner, og helst allerede ved fødslen. 

Den metode er jo ikke ny. Auguste Pinochet brugte den, og han var rimelig systematisk. Unge gravide kvinder blev fanget og bevogtet af militæret indtil de fødte, og så blev deres børn foræret væk til barnløse militær- og politifolk. Generallisimo Franco praktiserede det samme; den australske og den danske regering sendte børn på genopdragelse gennem tvangsadoptioner. Kina og Nordkorea kan også være med. 

Læs også:

"Pisseligeglade" unge slår lejr i Fakta

Tvangsadoption fra fødslen er ikke ukendt. Der er allerede lovhjemmel til at gøre det, så på den måde er loven såmænd ikke engang nødvendig, og hvad værre er: Den hjælper ikke for de børn og forældre, som til en langt lavere pris kunne have fået hjælp til at fungere. 

Der er allerede en stærk overrepræsentation af autister blandt anbragte børn, og fagfolk med forstand på autisme vil mene, at en stor del af disse skyldes, af kommunens ansatte ikke ved tilstrækkeligt meget om autisme. 

Allerede i andet afsnit af regeringens begrundelse, får vi at vide, hvad det væsentlige er: Børn fra ikke-vestlige familier skal fjernes, fordi de er udsat for vold. Ædelt. Ja, helt uden ironi, en ædel tanke, men man mærker suset af klapsalver fra Pinochet, Franco og de andre regeringer, som fjernede børn fra befolkningsgrupper, der ikke passede ind i deres visioner om et ordentligt samfund. Regeringen forklarer udspillet med, at mange børn har for få rettigheder, og at deres stemme ikke høres. Man kan da roligt sige om to timer gamle børn, at de ikke er gode til at formulere sig. 

Læs også:

Helmig-bommert får konsekvenser

Barnets lov har et klart racistisk sigte, og det går igen gennem hele præsentationen, ikke mindst i formuleringen: ”Det kræver et opgør med berøringsangst over for kulturer, hvor opdragelsesvold og social kontrol er mere almindeligt.”

Hån mod mennesker 

Hvad vi har fået præsenteret her, er en plan, som skal ramme ”ikke-vestlige kulturer”, og det kommer som en konsekvens af, at samtlige regeringer siden 1960’erne ikke har gjort en skid for at integrere og give lige muligheder for alle. Blandt andet derfor har vi nu 4. generations efterkommere af indvandrere, som stadig ikke er en fuldt integreret del af det danske samfund. Det er spild af ressourcer, hån mod mennesker og på ingen måde i orden. Det vil Socialdemokratiet nu forsøge at fikse ved at tvangsopdrage mørklødede børn, så de bliver gode men lidt fejlfarvede danskere. Fordelingen mellem voldsramte ikke-danske og danske er 15% og 9%. Der er altså en overrepræsentation, men ikke stor nok til at gøre en ”kultur” til syndebuk. Trods alt siger de omvendte tal, at 85% lever i et trygt miljø uden vold.

Kæmpeudgift for alle 

Regeringens udspil er fra ende til anden fyldt med fine floskler, men konsekvensen af at vedtage en sådan lov er, at mange, som i stedet kunne klare problemerne med effektiv hjælp og i nogle tilfælde økonomisk støtte, vil blive tvangsadopteret, også blandt ”etnisk danske” børn. Ankestyrelsen er tænkt som garant for, at der ikke sker overgreb og fejl, men ankestyrelsen aner intet om eksempelvis autisme. Ankestyrelsen forholder sig kun til procedurer. Er formalia i orden, er alt i orden. 

Læs også:

Her skal  Alexandra bo

Den økonomiske faktor i Krag og Frederiksens genopdragelsesprogram er enorm. Det bliver en kæmpeudgift for os alle… og det bliver en endnu større menneskelig udgift for de børn og forældre, der bliver ofre for regeringens opdragelsesprogram. Vi har sagt undskyld til Godhavnsdrengene, til de grønlandske børn, til ”Den stjålne generation” i Australien, mødre i Chile leder stadig efter deres børn, og i Spanien aner mange ikke, hvem deres forældre er. Jeg synes ikke vi behøver gøde jorden for endnu flere undskyldninger. 

Hvis vi vil have gode opvækstbetingelser, og børn der trives i gode familier, tror jeg vi kommer længst ved at vælge den økonomisk billigste løsning: Hjælp i hjemmet. 

Læs også:

Dræbersnegle trodser frosten: Sådan slipper du for dem

De sidste, for der er tilfælde, hvor forældrene reelt ikke kan hjælpes, skal man da bevare muligheden for at tvangsadoptere. Men det er ikke det Barnets Lov lægger op til. Ganske vist siges det, at handicappede stadig skal hjælpes efter Serviceloven… men denne lov er så familiefjendsk og løs, at langt de fleste ikke får den nødvendige hjælp og støtte. Barnets Lov kan ikke fungere uden en voldsom revision af Serviceloven, så kommunerne ikke kan undslå sig for at yde hjælp. Serviceloven er reelt meget lidt værd, især for de ringest stillede.

Læs også:

Danmarks billigste hus solgt til vanvittig pris