Når man er på penicillinkur, kan det være fristende at stoppe pilleindtaget før tid, hvis man er blevet rask, men i mange år har fagfolk sagt, at det var vigtigt, at man tog hele kuren, uanset hvordan man havde det.
Men det forholder sig faktisk anderledes, skriver Samvirke.
Professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet, der forsker i antibiotikaforbrug og resistensudvikling, siger:
- Det er en myte, vi skal komme til livs. Ved langvarige antibiotikabehandlinger kan der udvikles resistente bakterier. Antibiotika virker alle steder i kroppen. Selvom man bliver behandlet mod halsbetændelse, virker antibiotikaen også i mavetarmkanalen. Derfor er der risiko for, at bakterierne i maven eller tarmen udvikler resistens, siger han til Samvirke.
Risikoen for at udvikle resistente bakterier i mavetarmkanalen afhænger af, hvor meget antibiotika man får, derfor giver en lang behandling større resistensudvikling end kort behandling.
Korte antibiotikakure er bedre
Antibiotikakurene er generelt blevet kortere end før i tiden. Lars Bjerrum fortæller, at lægerne godt ved, at man ikke skal ordinere antibiotika i lige så lang tid, som man engang gjorde.
- Der er meget ny evidens for, at det er vigtigt at stoppe behandlingen, når symptomerne stopper, så man ikke risikerer at udvikle resistente bakterier. Det er ny viden, og det er et nyt budskab, siger Lars Bjerrum. Derfor skal man også stoppe kuren, når symptomerne stopper.
- For lungebetændelse er fem dages behandling nok. Behandler man ud over det, skaber man kun resistente stammer af bakterier, og det er vi ikke interesserede i. Vi skal stadig have antibiotika, der virker, når vi har brug for det, siger Lars Bjerrum.
De kortere behandlingstider skal hjælpe med at komme det stigende problem med multiresistente bakterier, som ikke kan behandles med almindelig antibiotika, til livs.
Der er dog nogle få sygdomme, hvor man er nødt til at gennemgå en længerevarende antibiotikakur. Eksempelvis hvis man har knoglebetændelse eller betændelse på hjerteklapperne.