Behandlingen af stadigt flere multisyge danskere bliver en enorm udfordring for sundhedsvæsnet. Det siger Danske Patienters chef for kvalitet og politik.
- Der er brug for et langt større overblik på tværs af specialerne, og så skal patienterne inddrages meget mere i behandlingen end nu. De skal selv være med til at prioritere, hvad der er vigtigst, når de har så mange helbredsproblemer at slås med, siger Annette Wandel.
Mere end hver fjerde voksne dansker er ramt af mindst to kroniske sygdomme, og antallet stiger.
Danmarks i årevis eneste Klinik for Multisygdom på Regionshospitalet i Silkeborg blev etableret i 2012 som et tværfagligt samarbejde for multisyge patienter.
Her tyndes der målrettet ud i medicinen hos patienter med et stort sammensat forbrug. Samtidig laves der med én bestemt læge som tovholder en samlet handlingsplan for patienten.
- Vi mærker stor interesse fra ind- og udland. I fremtidens sundhedsvæsen bliver der kun et til to meget store og døgnarbejdende akutsygehuse per region med dygtige specialister, siger ledende overlæge Ulrich Fredberg.
- Men dertil kommer så specialsygehuse eller klinikker som os, der ikke mindst skal tage sig af den store gruppe af medicinske patienter med flere lidelser.
På baggrund af de positive erfaringer fra Silkeborg, som også tiltrækker sundhedspersonale fra en række andre lande, har Holbæk Sygehus netop som landets første akutsygehus åbnet et nyt fælles medicinsk laboratorium.
Det skal i ét hug udrede multisyge med samtidige folkesygdomme som hjerte- lunge, nyre- og diabeteslidelser.
Frem for at skulle møde op 12-14 gange om året på forskellige ambulatorier med forskelligt personale er det planen, at en patient fremover kan nøjes med fire-fem besøg samme sted.
- Multisygdom har social slagside og patienterne bruger rigtigt megen tid og kræfter på at få behandlingen til at hænge sammen, siger Annette Wandel fa Danske Patienter.
- Mange kløjes fuldstændigt i det, når de ender med at have op til forskellige koordinatorer ind over deres behandling.
/ritzau/