Et skænderi mellem to piger på 13 og 15 år og en gruppe på fire jævnaldrende piger tog en noget uventet drejning, da de fire pigers mor opfordrede dem til at slå de to piger.
Episoden fandt sted onsdag morgen ved et busstoppested på Fjældevænget i Aarhus V., skriver Lokalavisen.dk.
Det endte i et mindre slagsmål, hvor moderen ifølge sigtelsen blandede sig og begyndte at sparke den 15-årige. Til sidst stak de to piger af fra stedet.
På baggrund af vidneforklaringer på stedet kørte politiet efterfølgende til den 35-årige mors adresse. Her blev hun blev anholdt og er nu sigtet for vold og for at opfordre til vold.