I Danmark er vi rigtig gode til at lave tv-serier, der tryllebinder seerne.
Sæson efter sæson og når det så slutter, er det altid en smule vemodigt.
Her er der rigtig gode nyheder til fans af TV2's "Sygeplejeskolen".
Serien har kørt i foreløbig fem sæsoner, men der komme heldigvis også en sjette.
Det afslører Molly Egelind, som spiller Anna i serien.
I et opslag på sin profil på Instagram viser Molly Egelind et billede af sig selv i sygeplejeske-uniform og skriver i den medfølgende tekst.
- En lille servicemeddelelse om "Sygeplejeskolen". Jeg får jævnligt spørgsmål til, om der kommer en sæson mere - og det blev heldigvis besluttet for længe siden, at vi selvfølgelig laver en sæson 6!
Der er en masse praktiske grunde til, at jeg ikke kan sige så meget om, hvornår den kommer, men jeg kan sige, at jeg glæder mig helt vildt, skriver Molly Egelind blandt andet.
En af hendes næsten 70.000 følgere spørger derefter ind til kostumerne i "Sygeplejeskolen" og her er den 35-årige skuespiller også behjælpelig.
- Det meste er originalt fra 50’erne, fundet af vores fantastiske kostumier. Der er dog undtagelser, eksempelvis vores uniformskjoler, der er syet til os hver især, så de har den helt rigtige længde, forklarer Molly Egelind.
Du kan se hendes opslag lige herunder.